TV: Gudemål i spansk CL-remis

Barcelona formåede hjemme på Camp Nou kun at få 1-1 mod Atlético Madrid, der dermed står godt inden returopgøret

Atlético Madrid leverede et fantastisk resultat, da det lykkedes dem at spille 1-1 med Barcelona på Camp Nou i den første kvartfinale i Champions League.

De to hold kender hinanden indgående fra den spanske La Liga, og det gav i kampens indledning en noget uskøn og yderst taktisk præget affære.

Gæsterne fra Atlético var ikke kommet til Camp Nou udelukkende for at forsvare sig - men det var tæt på.

I forsøget på at lukke Barcelonas bagrum helt, foregik meget af spillet på deres banehalvdel. Og så kunne hjemmeholdet eller have bolden nok så meget, men der var langt mellem de snaps, der resulterede i åbne chancer.

Se også: TV: Moyes' mini-mirakel

Størst i første halvleg var faktisk den tideligere Barcelona-stjerne David Villas afslutning efter blot fire minutter. Den blev foræret væk efter en skidt clearing af reservekeeper José Pinto, der sendte bolden lige i fødderne på Arda Turan. Den lille kreatør spillede Villa fri inde foran mål, men bomberen var åbenbart ikke helt varm og sendte bolden tæt forbi målstolpen.

Det mest dramatiske i de første 45 minutter var faktisk to tvungne udskiftninger. Først af Barcelonas Gerard Piqué, der efter ti minutter landede forkert efter en hovedstødsduel med Diego Costa, der knap 20 minutter selv måtte lade sig udskifte, da hans lyskenskade brød op igen.

Se også: Zlatan og Mourinho verbal-kæler før kvartfinale

Så kunne Atlético-træner Diego Simeone skifte en tredje Diego ind - den lille brasilianske troldmand Diego Ribas da Cunha, der normalt blot kendes via sit fornavn.

Og selv om træneren var grædefærdig over at skulle skifte sin topscorer ud, så fortryder han det formentlig ikke.

For ti minutter inde i anden halvleg gav Diego en smagsprøve på sin fremragende sparketeknik. Fra højre kant tog han chancen fra 25 meter og smækkede så nådesløst bolden op i målhjørnet uden chance for José Pinto.

Se også: Diego Costa tvivlsom mod Barcelona

Det åbnede for alvor opgøret, og i takt med at gæsterne pakkede sig endnu mere tæt, slap Barcelona tøjlerne velvidende, at et kontraløb kunne blive fatalt.

Men satsningen blev belønnet.

Andrés Iniesta med en smuk aflevering inden om forsvarsspilleren, der sendte Neymar af sted. Og den brasilianske stjerne betænkte sig ikke, men firsttimede en skruet afslutning uden om Thibaut Courtois i Atlético-målet.

Se også: Guardiola: United kan slå os

Så satte Barcelona for alvor tryk på. Og igen var det Iniesta, der svingede taktstokken - og for en sjælden gangs skyld selv var i afslutterens rolle. Men hans brag af et langskud tvang Courtois ud i fuld længde, og den belgiske landsholdskeeper vandt duellen med en verdensklasseredning.

Og samme Courtois hev endnu en klasseredning ud af handsken med fem minutter igen, da Lionel Messi i sin seniorkamp nr. 500 var tæt på at dreje sit mål nr. 387 ind.

Se også: Guardiola: Måske fik jeg et tilbud af Ferguson

Det blev der ikke noget af i en hektisk slutfase, der ikke ændrede ved det uafgjorte resultat.

Der er dermed lagt op til en gyser om otte dage på Vicente Calderon.

Pep Guardiola har selv prøvet at blive ramt af det, der populært bliver kaldt Champions League- forbandelsen. Skal han endelig lykkes med at bryde den? Første skridt kan tages i aften. Foto: AP Sport og Spil I kamp mod CL-forbandelsen

0 kommentarer
Vis kommentarer