Se klippet: Denne situation er Guardiola sur over

Bayern-cheftræneren tog sig et alvorsord med dommeren efter Schweinsteigers tynde udvisning

- Kan du så komme op, Wayne! Schweinsteiger var alt andet end tilfreds med Rooney i situationen, der førte til Bayern-spillerens udvisning. Pep Guardiola anklager United-stjernen for film (Foto: Jon Super/AP).
- Kan du så komme op, Wayne! Schweinsteiger var alt andet end tilfreds med Rooney i situationen, der førte til Bayern-spillerens udvisning. Pep Guardiola anklager United-stjernen for film (Foto: Jon Super/AP).

Bayern München står med de bedste muligheder for at nå Champions League-semifinalerne, efter de forsvarende mestre formåede at spille 1-1 mod Manchester United. Men Pep Guardiolas mandskab rejste fra Old Trafford med en smule malurt i bægeret oven på den højst diskutable udvisning af Bastian Schweinsteiger i det sidste minut af den ordinære spilletid.

Tyskeren lavede ganske vist en glidende tackling på Wayne Rooney, men englændernes stjerne nummer et gjorde samtidig, hvad han kunne, for at få situationen til at se så dramatisk ud som muligt, da han tumlede omkuld. Andet gule kort til 'Schweini'. marchordre og farvel til returkampen om en uge i München.

Se også: TV: Bliver United snydt for scoring?



Se også: TV: Moyes' mini-mirakel

Pep Guardiola var alt andet end tilfreds med Rooneys fald - og med den spanske dommer Carlos Velasco Carballos dom.

- Absolut ikke. Jeg har lige talt med ham, og han kender min holdning til udvisningen.

- Han gav mig så sin vurdering, og den er jeg nødt til at respektere. Gennem en lang turnering kommer man ud for den slags modgang, og det skal man kunne overkomme, hvis man vil vinde Champions League, sagde den catalanske Bayern-træner, hvis kollega på United-bænken, David Moyes, ironisk nok før kampen skulle have advaret dommer Carballo om Bayern-spillernes tendens til at lade sig falde.

Se også: Bayern-spillere: United var ultra-defensive



Se også: 'Liderlige djævle': United-stjerner i sexchat-skandale

Moyes mente, at den tyske udvisning var o.k.

- Schweinsteiger fældede Rooney. Det var til en advarsel, sagde United-manageren, der derimod ikke kunne se, at der skulle være faldet en advarsel nummer to til Antonio Valencia, da den ecuadorianske kantspiller ramlede sammen med Jerome Boateng.

- De tacklede begge igennem og rejste sig så op. Helt korrekt, at der ikke blev uddelt kort ved den lejlighed.

Men hvad mener du?

Var udvisningen af Schweinsteiger i orden? Og burde Valencia også være smidt ud? Se episoderne i toppen af artiklen.

0 kommentarer
Vis kommentarer