Bayern-spillere: United var ultra-defensive

Arjen Robben og Toni Kroos er tilfreds med 1-1 mod et meget defensivt Manchester United-mandskab

Manchester United vare særdeles påpasselige mod de tyske favoritter. (Foto: AP)
Manchester United vare særdeles påpasselige mod de tyske favoritter. (Foto: AP)

Bayern München har været totalt dominerende i samtlige holdets kampe de sidste to år, og det var tyskerne også tirsdag aften på Old Trafford, men udeholdet måtte alligevel nøjes med 1-1 i den første kvartfinale mod Manchester United.

TV: Danny Welbeck brænder KÆMPEchance

Faktum er dog, at det stadig er et glimrende udgangspunkt for de forsvarende mestre, og Arjen Robben ser da også frem mod returkampen med stor optimisme.

- Det var en god kamp. United spillede meget defensivt og lurede kun på kontraangreb. 1-1 er et godt resultat, og det tager vi med os. Vi vil forsøge at gøre arbejdet færdigt i næste uge. Det er aldrig nemt, når modstanderen stiller sig så dybt og lukker alle rum. Efter de bragte sig foran, skal vi være glade for, at vi har 1-1 med os til München, siger hollænderen til ITV.

TV: Schweinis sublime halvflugter - dagens detalje?

Nogenlunde samme syn på kampen har holdkammeraten Toni Kroos.

TV: Bliver Man Utd snydt for 1-0-mål her?

- Det var en hård kamp. Vi dominerede i hele kampen, men United kom med alt, hvad de havde. De forsvarede sig med ti mand og var farlige på omstillinger. Vi gjorde alt for at spille bolden rundt og finde huller. Som kampen udviklede sig, havde vi i høj grad fortjent udligningen, og resultatet er ikke dårligt for os. Vi har alle muligheder før returkampen, fastslår Kroos.

0 kommentarer
Vis kommentarer