Ronaldo træner igen: I truppen til Dortmund

Cristiano Ronaldo træner igen og er også med i truppen til kampen mod Dortmund i morgen aften.

Cristiano Ronaldo er klar til at spille Champions League tirsdag (Foto: AP)
Cristiano Ronaldo er klar til at spille Champions League tirsdag (Foto: AP)

Real Madrids superstjerne Cristiano Ronaldo har haft problemer med det ene knæ og blev derfor sparet helt i 4-0 sejren over Real Sociedad denne weekend. Ronaldo er imidlertid tilbage på træningsbanen. Det skriver Real Madrid på deres hjemmeside.

Dermed er Ronaldo også klar til returkampen i Champions League-kvartfinalen tirsdag aften på Signal Iduna Park i Dortmund. Portugiseren er med i Real Madrids trup, der tæller 20 mand, og han er derfor også i spil til at spille i kampen, hvor Reals opgave bliver at forsvare 3-0 føringen fra den første kamp.

Se også: Vinderen vil overraske dig: HAN er verdens hurtigste fodboldspiller

Med sejren in mente kan det dog sagtens være, at Real Madrid vælger at spare ham endnu engang i morgen aften. Det bliver formentlig ikke nødvendigt at lade ham spille i en kamp, som de næsten allerede har vundet samlet.

Real Madrid må undvære Sami Khedira, Marcelo, Jese og Alvaro Arbeloa, der alle er ude med skader.

0 kommentarer
Vis kommentarer