Matchfakta: Dortmund-Real Madrid

Borussia Dortmund er på en vanskelig opgave, da de skal indhente 0-3 fra det første opgør mod Real Madrid, der har Cristiano Ronaldo på bænken fra start

Dortmundspillerne skal finde et ekstra gear frem, hvis de samlet skal slå Real Madrid. (Foto: AP/Andres Kudacki)
Dortmundspillerne skal finde et ekstra gear frem, hvis de samlet skal slå Real Madrid. (Foto: AP/Andres Kudacki)

Der er tæt ved 85.000 fans, der her til aften på Signal Iduna Park håber på en massiv dejavu-oplevelse - og lidt til.

De lokale helte fra Borussia Dortmund er her på en noget nær umulig opgave, der består i at vende et 3-0-nederlag til en samlet sejr mod skræmmende stærke Real Madrid.

Sidste år mødtes de to hold i semifinalen, hvor Dortmund over to kampe gik videre. Dengang vandt holdet hjemme med de klare cifre 4-1. Men selv en gentagelse af den bedrift vil ikke være nok til videre avancement. Der skal mere til.

Se også: Ronaldo misser formentlig Dortmund-kamp



Se også: Mourinho har stærk statistik i ryggen

Dengang tegnede Robert Lewandowski sig for alle Dortmunds scoringer, og han skal nok finde lignende form frem, hvis tyskerne skal gøre sig håb om at slå de spanske favoritter ud.

For gæsterne er Cristiano Ronaldo lige akkurat meldt klar efter sin knæskade - men træner Carlo Ancelotti tager ingen chancer med sin portugisiske stjerne og starter med ham på bænken.

Han kan dog komme ind og sætte rekord, hvis han scorer. Han er nemlig indtil videre noteret for 14 scoringer i denne CL-sæson - en tangering af Lionel Messis hidtidige rekord.

0 kommentarer
Vis kommentarer