Mourinho fik sin nullert med hjem

Duellen mellem de to Chelsea-keepere aflyst, da Petr Cech beskadigede nogle ribben allerede i kampens start

Petr Cech blev skiftet ud på grund af en skade. Det var kampens dramatiske højdepunkt ... (Foto: AP/Andres Kudacki)
Petr Cech blev skiftet ud på grund af en skade. Det var kampens dramatiske højdepunkt ... (Foto: AP/Andres Kudacki)

Dramaet i dramaet indfandt sig allerede inden, der var spillet et kvarter på Estadio Vicente Calderon. Petr Cech styrtede som en vingeskudt hættemåge frem til et skarpt, indadskruet hjørnespark, der vel nærmest endte som et skud på mål, svang sin 31-årige krop op til et fast tag i overliggeren - og landede hårdt, uheldigt og ildevarslende skævt på græsset.

Allerede i landingen signalerede tjekken med venstre hånd, at han skulle skiftes ud. Og det blev veteranen minutter senere - formentlig med et par alvorligt krumbøjede ribben i højre side.

Se situationen her:

Her går det galt for Cech - godt nyt for Liverpool?

Og så blev Champions League-semifinalen pludselig til alt andet end den interne målmandsduel om keeper-positionen i Chelsea. Med den 21-årige lejesvend på Madrid-pladerne - belgiske Thibaut Courtois - som eneste aktive keeper i den kamp i aktion på plænen.

Manden, som José Mourinho angiveligt gerne vil forlænge kontrakten med, selv om belgieren allerede er på lønningslisten i Chelsea frem til 2016. Og selv om han nu på tredje sæson er lejet ud til netop Atletico Madrid.

41-årige (!) Mark Schwarzer er så gammel, at han rent faktisk var født sidste gang, Atletico Madrid var i semifinalen i den fineste Europa Cup - i 1974! Med 41 år og 198 dage bogført har australieren dermed sikret sig plads i annalerne som den ældste spiller nogen sinde i Champions Leagues knockout-fase.

Australieren havde sin første kontrakt, da Thibaut Courtois blev født ...

Se også: Stjernens utrolige historie: Startede først som 16-årig

José Mourinho hidsede sig naturligvis op. Portugiseren mente vist, at Raul Garcia gik alt for hårdt til Chelsea-keeperen. TV-billederne gav ham ikke ret! Til gengæld blev kampen lige så kedelig en lang-gaber, som stort set samtlige eksperter i verden havde forudset på forhånd.

Den tilbagevendte søn - Fernando Torres - vendte retur til stadion næsten syv år efter, han blev solgt til Liverpool for ca. 250 mio. kroner. Sjældent har ’El Nino’ været så alene i verden - trods et fyldt stadion og bunkevis af millioner tv-seere.

Afstanden mellem briternes defensiv og den enlige kriger i front var oftest så stor, at selv en brevdue ville være blevet forpustet af at overbringe beskeder fra John Terry til Fernando Torres!

Se også: Chelsea uden Eto'o mod Atletico

Chelsea pakkede sig - for nu at sige det pænt - på jagten efter nullerten i et opgør, hvor alende Atletico’s Diego Costa i løbet af sæsonen har scoret fem mål flere end samtlige 11 spillere i Chelseas start-formation. 35 mod 30!

Mark Schwarzer var fra start lige så cool som en hvilken som helst anden australier, der lige giver sig tid til at stille dåsebajeren sikkert, inden han vender tilbage til jobbet. Mario Suarez’ fint skruede langskud efter en halv time suste lige forbi stangen, og manden fra Down Under kom først i problemer, da han ramlede sammen med John Terry efter 65 minutter, og han reddede flot frisparks-flækket fra Gabi, efter Frank Lampard vel burde have haft sit andet gule kort for hands.

Atletico begyndte for alvor at mase på for scoringen i de sidste 20 minutter. Da havde Chelsea så også mistet John Terry! Formentlig med en øm pandebrask fra mange clearinger.

Her udgår John Terry:

AV: Også Terry går ud med skade

Fernando Torres lyste én gang! To minutter før tid, da han trak et frispark lige uden for feltet. David Luiz, der ikke har scoret i over et halvt år i Premier League, sparkede symptomatisk over mål.

Returkampen spilles onsdag i næste uge. Men måske går der noget godt på TV2 fri...

- Jeg har ikke den samme uddannelse, som en normal fodboldspiller går igennem for at blive professionel. Når du spiller på gaden, er der ingen regler. Alt er tilladt, så du skal være klar. Det er hårdt, men det modnede mig og lærte mig meget, siger Atlético Madrids Diego Costa, der aldrig drømte om at blive professionel fodboldspiller. (Foto: AP) Sport og Spil Her er Atlético-stjernen Diego Costas vilde historie

0 kommentarer
Vis kommentarer