Madrid-helt: En drøm at nå finalen

Sergio Ramos er en lykkelig mand efter sit personlige show mod Bayern München.

Sergio Ramos er normalt ikke en mand, der laver ret mange mål, men tirsdag aften lavede forsvarsspilleren hele to, da Real Madrid mødte Bayern München i semifinalen i Champions League, og det var stærkt medvirkende til, at den spanske kongeklub kvalificerede sig til finalen med en samlet sejr på 5-0.

Efter kampen var glæden naturligt nok også stor hos Sergio Ramos.

- At score var selvfølgelig dejligt for mig personligt, men det vigtigste i aften var den kollektive indsats. Jeg var heldig at score to mål, og meget mere kan man ikke drømme om i sådan en turnering. Alle kom med hjerte og sjæl på banen, og det er en drøm at være i finalen, siger han og fortsætter:

- Vi leverede en indsats, som vi alle havde håbet på, og nu er det næste mål at vinde trofæet. Jeg vil gerne takke fansene for deres support – både her og derhjemme.

Real Madrid møder enten Chelsea eller Atletico Madrid i finalen.

SE RAMOS TO MÅL HERUNDER
TV: Se Ramos' kanonkugle af et hovedstød

Bayern i chok: Ramos fordobler på ny dødbold

0 kommentarer
Vis kommentarer