TV: Bitter Alonso: Reglen skal laves om

Xabi Alonsos kluntede frispark på Bastian Schweinsteiger koster finaledeltagelse på grund af regel, han sjovt nok vil have lavet om

Her går det op for Xabi Alonso, at han får gult kort for forseelsen.
Her går det op for Xabi Alonso, at han får gult kort for forseelsen.

Dumt, klodset, uheldigt.

Xabi Alonso så gult mod Bayern München tirsdag aften og går dermed glip af finalen i Lissabon 24. maj.

Havde den spanske verdensmester så revet en modstander omkuld i en situation, hvor et mål kunne have kostet Real Madrid finalepladsen, havde det måske været til at leve med.

Men nu tacklede han Bastian Schweinsteiger et stykke uden for straffesparksfeltet ved stillingen 3-0. Real var sikkert på vej i finalen, og Schweinsteiger var langt fra farlig i sit ryk frem ad banen. I situationen, som kan ses i tv-klippet herover, ser Alonso endda ud til at ville trække sig netop i øjeblikket, fordi han er klar over, at det kan udløse en advarsel.

Ikke desto mindre var dommer Pedro Proenca nådesløs. Tacklingen var tilmed ikke af værste skuffe. Det gule kort var hårdt dømt, og Alonso vidste med det samme, at den var gal, da den portugisiske opmand greb i lommen, fordi han med to advarsler fra tidligere i turneringen i bagagen ville blive spærret.

Se også: TV: Reals rekordrus: Hav af rekorder slået

Se også: Spanske aviser i ekstase: Det største i historien

Det bringer en diskussion på banen, som det internationale fodboldforbund, FIFA, tog livtag med forud for VM i Sydafrika for snart fire år siden. Skal man eliminere de gule kort, finaledeltagerne har samlet gennem en hel turnering for at få så mange af de bedste spillere med i en slutkamp? FIFA endte med at vedtage det. Men der er UEFA ikke kommet til endnu.

Og derfor er Alonso ude af finalen. Til stor irritation for stjernen selv.

- Jeg lå på græsset og så at dommeren holdt det gule kort i hånden... Personligt er det en stor nedtur for mig, sagde han til ITV efter kampen.

Se højdepunkterne fra ydmygelsen

Bayern München-Real Madrid 0-4: Se højdepunkterne fra ydmygelsen

Flere tidligere fodboldspillere var efterfølgende ude på Twitter og lufte frustrationen over reglen, der udelukker ham. Alonso er kort fortalt udelukket, fordi han turneringen igennem har samlet tre gule kort sammen. Og det tredje gule kort giver karantæne i den efterfølgende kamp. Alonso ser også gerne reglen ændret.

- Reglen er ikke fair for alle - fordi du spiller 13 kampe (for at vinde turneringen, red.), tre gule kort er mere end let at samle sammen. Den (reglen, red.) skal ændres, skummede Alonso efter kampen.

Blandt de koryfæer, der bakker op om en regelændring er Michael Owen.

Biggest games in the world of football for picking up two yellows. The punishment is too harsh. Only red cards should constitute a ban.
— michael owen (@themichaelowen) April 29, 2014
<script type="text/javascript" async="" src="//platform.twitter.com/widgets.js" charset="utf-8" />

Alonso har dog tidligere spillet i to Champions League-finaler med Liverpool FC. I 2005 scorede han tilmed til 3-3 efter at have brændt et straffespark mod AC Milan. To år senere var han på det tabende hold, da de to klubber mødtes igen.

0 kommentarer
Vis kommentarer