Straf til Nani og Ferguson

Manchester United-manager Alex Ferguson får bøde, mens Nani får karantæne for forseelser mod Real Madrid

Dommer Cuneyt Cakir viser Nani det røde kort for sin forseelse. (Foto: Martin Rickett/PA)
Dommer Cuneyt Cakir viser Nani det røde kort for sin forseelse. (Foto: Martin Rickett/PA)

Det meget omtalte røde kort til Manchester United-spilleren Nani i Champions League-opgøret mod Real Madrid 5. marts får nu følger for både den portugisiske kantspiller og for holdets manager, Alex Ferguson.

Det europæiske fodboldforbund UEFA har nemlig i dag straffet Nani med en spilledags karantæne for udvisningen i returopgøret på Old Trafford i Manchester i ottendedelsfinalen mod de spanske mestre.

United tabte kampen med 1-2 efter at have ført 1-0, da Nani blev udvist for et højt løftet ben og stempling af Real Madrid-spilleren Alvaro Arbeloa, og Real Madrid gik dermed videre til kvartfinalerne.

Alex Ferguson var så vred over kendelsen, at han udeblev fra den efterfølgende - obligatoriske - pressekonference, og det har i dag udløst en bøde fra UEFA på 10.000 euro, svarende til 75.000 danske kroner.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere