Ifølge den portugisiske avis A Bola har Barcelona gjordt Chelsea-spilleren David Luiz til deres ønskespiller for sommerens transfervindue.
Den kræftsyge Barca-træner Toto Vilanova, der undergår behandling i USA, mødtes ifølge avisen forleden i New York med blandt andre sportschef Andoni Zubizarreta for at diskutere klubbens transferpolitik til sommer, og her skal Chelsea-stjernen have været øverst på dagsordenen.
Barca-anfører Carles Puyol er efterhånden blevet 34, og Gerard Pique har trods sin nylige udtagelse til FIFA's verdenshold for 2012 ikke vist storspil på det seneste, så Barcelona har fokus på at styrke defensiven.
David Luiz har i sin tid i Chelsea fået hård kritik for sine til tider hovedløse beslutninger, men den 25-årige brasilianske landsholdsspiller har i indeværende sæson vist betydeligt mere stabilt spil end tidligere. Desuden er han en boldspillende forsvarer, der kunne passe ind i Barcelona-profilen.
Ifølge A Bola ligger prisen for David Luiz på omkring 25 millioner euro, eller cirka 185 millioner kroner. Det er samme pris, som spilleren kostede, da Chelsea hentede ham i Benfica i januar 2011.
Luiz underskrev en ny fe-årig kontrakt med Chelsea i september 2012.
Se også:
Se også: Messi hylder brandvarm holdkammerat
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.