Zlatan slagtes i fransk presse

Efter udvisningen for en voldsom tackling fik Zlatan Ibrahimovic stjålet overskrifterne efter PSG's sejr over Valencia

Paris Saint-Germain imponerede i aftes på udebane mod Valencia, men i slutningen af kampen blev der alligevel smidt spænding ind i den spansk/franske-ottendedelsfinale i Champions League.

Valencia fik reduceret til 2-1, men det er Zlatan Ibrahimovic' røde kort for en hård tackling på Guardado, der blev det største omdrejningspunkt efter slutfløjtet - specielt i den franske presse, der ikke synes at have meget til overs for den kontroversielle svensker.

- Der er rigelig grund til at stille spørgsmålstegn ved svenskerens gentagne voldsomhed. En brutalitet, der gør livet svært for holdet, der aldrig kan være sikker på at vinde, hvis deres stjerne er på banen.

Se også:

Se også: Ancelotti: Zlatans udvisning ikke fair

- Zlatans første sæson i Paris er en blanding af strålende statistikker og en klart manglende evne til at tæmme sit eksplosive temperament, skriver L'Equipe, der giver ham karakteren fire på ti-skalaen.

Lidt bedre ser det ud i Le Parisien:

- Den svenske angriber blev ikke set meget i første halvleg. Han blev mere involveret, jo længere kampen skred frem. Blev bedre efter pausen, men fik en uundgåelig udvisning.

Læs mere:

Se også: Imponeret af fans: Kunne ikke snakke med spillerne

Men derefter går det kraftigt ned ad bakke igen i MaxiFoot.

- Slutspilskampe i Champions League er tydeligvis ikke hans (Zlatans, red.) styrke. Man så ikke meget til ham i første halvleg. Det blev bedre i anden, hvor han kom på niveau med de andre, men han skulle have undgået at give dommeren mulighed for at vise ham ud i slutminutterne.

MaxiFoot har Zlatan som klart værste PSG-spiller med karakteren 4,5.

Ibrahimovic har nu fået tre udvisinger i Champions League. Kun Edgar Davids overgår ham. Hollænderen har set rødt fire gange.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere