Mourinho: Hele verden venter på Real-United

Champions League-braget mellem Real Madrid og Manchester United overskygger alt andet, mener Madrid-træneren.

- Vi håber, at vi kan give verden det, som den venter på, siger Real Madrid-træneren inden onsdagens brag. (Foto: AP)
- Vi håber, at vi kan give verden det, som den venter på, siger Real Madrid-træneren inden onsdagens brag. (Foto: AP)

Glem alle andre kampe. Hele verden savler efter at se onsdagens Champions League-kamp mellem Real Madrid og Manchester United i turneringens 1/8-finale.

Det mener Real Madrid-træner José Mourinho.

- Det er kampen, verden venter på at se. Verden venter ikke på at se andre kampe i Champions League, så jeg håber, at vi kan give verden det, den venter på, siger Mourinho ifølge AFP.

Klubbernes seneste møde fandt sted for 10 år siden, hvor de to storhold tørnede sammen i turneringens kvartfinale. Her sejrede Real Madrid efter to kampe med samlet 6-5.

Mourinho glæder sig til at genoptage rivaliseringen mellem ham og Manchester United-manager Alex Ferguson.

De to har et godt kendskab og forhold til hinanden efter Mourinhos tid som Chelsea-manager.

Ferguson lægger heller ikke skjul på, at han ser frem til en Mourinho-duel igen.

- Det er en fantastisk udfordring. De to største klubber i verden tørner sammen. Det bliver en fantastisk kamp for os. Jeg tror også, at José glæder sig til at duellere mod os, lyder det fra Ferguson.

Onsdagens kamp spilles i Madrid, mens returkampen i Manchester spilles 5. marts.

[[[[[

CHAMPIONS LEAGUE 1/8-FINALER

Tirsdag d. 12. februar
20:45 Celtic - Juventus 0-3
20:45 Valencia - Paris St Germain 1-2

Onsdag d. 13. februar
20:45 FC Shakhtar Donetsk - Borussia Dortmund 2-2
20:45 Real Madrid - Manchester U 1-1

Tirsdag d. 19. februar
20:45 Arsenal - Bayern München 1-3
20:45 FC Porto - Málaga CF 1-0

Onsdag d. 20. februar
20:45 Galatasaray Istanbul - FC Schalke 04 1-1
20:45 AC Milan - Barcelona 2-0

Tirsdag d. 5. marts
20:45 Borussia Dortmund - FC Shakhtar Donetsk
20:45 Manchester U - Real Madrid

Onsdag d. 6. marts
20:45 Juventus - Celtic
20:45 Paris St Germain - Valencia

Tirsdag d. 12. marts
20:45 FC Schalke 04 - Galatasaray Istanbul
20:45 Barcelona - AC Milan

Onsdag d. 13. marts
20:45 Bayern München - Arsenal
20:45 Málaga CF - FC Porto

]]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere