Karantæneramt Terry kan løfte CL-pokalen

John Terry må trods karantæne løfte Champions League-pokalen, hvis Chelsea vinder finalen over Bayern München

John Terry kan løfte pokalen - hvis Chelsea går hele vejen. (Foto: AP)
John Terry kan løfte pokalen - hvis Chelsea går hele vejen. (Foto: AP)

Det europæiske fodboldforbund (Uefa) meddelte torsdag, at den karantæneramte Chelsea-anfører John Terry gerne må løfte Champions League-pokalen, hvis englænderne i finalen besejrer Bayern München.

- Hvis Chelsea vinder Champions League-finalen 2012, får John Terry lov til at løfte pokalen og få en medalje, lyder det fra Uefa.

Se også: Bookmakernes drømmefinale

Den engelske forsvarsspiller blev udvist i tirsdagens returkamp mod FC Barcelona i semifinalen, da han satte sit knæ i ryggen på Alexis Sánchez. Det kostede et direkte rødt kort, men alligevel vandt Chelsea samlet 3-2 over de forsvarende mestre.

John Terry er ikke den eneste spiller, der misser finalen med karantæne. Det gælder også holdkammeraterne Ramires, Raul Meireles og Branislav Ivanovic.

Se også: Robben turde ikke sparke straffespark

Hos Bayern München må Holger Badstuber, David Alaba og Luiz Gustavo sidde over med karantæne.

Mens Chelsea sendte FC Barcelona ud i semifinalen, så fik Bayern München efter en straffesparkkonkurrence ekspederet Real Madrid ud onsdag aften.

Se også: Chelsea kan smadre Newcastles sæson

Finalen spilles på Bayern Münchens hjemmebane 19. maj.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere