Spillegæld er æresgæld, ingen tvivl om den sag. Derfor rystede Ekstra Bladet også gladelig op med et par gode flasker rødvin til Ståle Solbakken i minutterne efter, at FCK-træneren havde ført sine tropper til den semisensationelle Champions League-sejr over Galatasaray.
Se også: Internationale medier målløse over FCKDe dyre dråber var indsatsen, som Solbakken selv foreslog, da han på mandagens pressemøde i Parken henvendte sig til Ekstra Bladets udsendte.
- Du har været så kritisk over for os og slet ikke troet på vores chancer i Champions League, men jeg udfordrer dig til et væddemål:
- Hvis kampen ender uafgjort eller hvis Galatasaray vinder, så får du en god flaske rødvin af mig. Hvis vi vinder, skal du give mig en flaske, foreslog FCK-træneren.
Se også: Delaney fik undskyldning af Galatasaray-stjerneEkstra Bladets udsendte slog straks til og tilbød oven i købet, at Ståle Solbakken kunne få såvel ettallet som totallet, mens vi nøjedes med at vinde væddemålet i tilfælde af uafgjort.
Som det nok er de fleste fodboldinteresserede danskere bekendt, vandt FC København kampen mod de tyrkiske mestre med 1-0, og Ståle vandt sig en velfortjent flaske rødvin.
Se også: Se karaktererne: FCK viste international format- Jeg har taget to flasker med, som du kan vælge imellem: En Amarone og en Barolo.
- Jeg tror, jeg vælger Barolo’en.
- Så kan du gi’ Amaronen til din kone – det er trods alt hende, der skal høre på alt dit sludder til hverdag!
Solbakken smilede og traskede af sted med en italiener under hver arm. Flaskerne var ham i øvrigt vel undt efter et af de største resultater i FC Københavns 21-årige historie.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.