Fodboldfans amok i vilde optøjer før Ajax-sejr

Otte politibetjente er indlagt på hospitalet og mindst 15 fodboldfans er anholdt som følge af uroligheder før Ajax CL-sejr over Celtic, beretter Reuters

Celtics fans gik amok i vilde optøjer før Ajax-kampen. (Foto: Youtube)
Celtics fans gik amok i vilde optøjer før Ajax-kampen. (Foto: Youtube)

Lasse Schöne afgjorde kampen mellem Ajax og Celtic med et smukt mål. Men sejren blegner nok lidt, for kampen har fået et dramatisk efterspil.

Før onsdagens kamp gik en gruppe af Celtic tilskuerne amok uden for stadion, hvor det gik virkelig hårdt for sig.

Da politiet greb ind angreb fansene dem med køller og flasker, skriver flere hollandske medier.

Se også: TV: Filmer Neymar igen?

Mindst femten fans er blevet anholdt og otte politibetjente er blevet indlagt på hospitalet med større eller mindre skader.

En talsmand fra politiet fortæller, at en af betjentene ikke var ved bevidsthed, mens en anden havde brækket næsen.

Se også: TV: Dansk supermål sikrede Ajax sejren

Tidligere onsdag eftermiddag havde Amsterdams borgmester udstedt en ordre om, at alle personer, der udgjorde en trussel mod den offentlige sikkerhed, skulle fjernes fra gaden.

Men det var sværere sagt end gjort, og det fik otte politibetjente at mærke på egen krop.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere