TV: Poulsen slagtet i ond Ajax-exit

Christian Poulsen spillede en hovedrolle, da Ajax måtte forlade Champions League

(Foto: Antonio Calanni/AP)
(Foto: Antonio Calanni/AP)

Mål var der ingen af. Til gengæld manglede der hverken drama, ond stemning eller hektisk, da Milan gjorde, hvad italienske hold gør bedst.

Leverede lige nøjagtig, hvad der skulle til for at gå videre i Champions League.

Ajax skulle bruge tre point for at nå andenpladsen, så udgangspunktet var italiensk kontrabold fra begyndelsen. Hjemmeholdets taktik blev kun endnu mere kompakt efter 22 minutter, da Milan-anfører Riccardo Montolivo så rødt.

Både Viktor Fischer, Lasse Schöne og Christian Poulsen var med fra start, men det var danskertrioens alderspræsident, som spillede kampens mindeværdige rolle.

Poulsen har endnu ikke scoret i sine to sæsoner i hollandsk fodbold, men det var han ved at råde bod på efter blot fem minutter. Lasse Schöne sendte et hjørnespark af sted, som fandt landsmandens pandebrask, der dirigerede den mod det lange hjørne.

Stolpen reddede for Milan, men leverede en tidlig advarsel om, at hollænderne var kommet til Milano for at hente tre point.

Se Christian Poulsen hovestød på stolpen





Se også: Ajax-fans stukket ned i Milano

Stemningen blev decideret fjendsk efter Montolivos røde kort. Milan-anføreren kom for sent og lavede en svinsk stempling på Christian Poulsens ankel. Dommer Howard Webb viste korrekt det røde kort efter at have konsulteret sin linjedommer.

Christian Poulsen måtte leve med pibekoncerter resten af halvlegen, hver gang den velspillende dansker modtog bolden. Han slap for den personlige hetz i anden halvleg, da angriberen Danny Hoesen blev indskiftet i stedet for ham.

Trods udvisningen havde et angrebsivrigt Ajax-mandskab svært ved at dirke Milans forsvar op.

Selv med ti mand ved italienere godt, hvordan man pakker sig og spiller på det nødvendige point. Faktisk har de kun tabt en af otte Champions League-kampe, hvor de har fået en mand udvist – og halvdelen er vundet.

Afslutninger havde hollænderne masser af. Hovedparten var bare uden for rammen, så til foråret står den på Europa League-bold til danskerklubben fra Amsterdam, der for fjerde år i træk ikke går videre fra gruppespillet i Champions League.

[

Resultater fra dagens Champions League-kampe:

Gruppe B:
Galatasaray-Juventus 1-0 (0-0)
1-0 Wesley Sneijder (85. minut)
Tilskuere: 37.375

Gruppe E:
Chelsea-Steaua Bukarest 1-0 (1-0)
1-0 Daniel Georgievski (10. minut/selvmål)
Tilskuere: 40.000

Schalke 04-Basel 2-0 (0-0)
1-0 Julian Draxler (50. minut). 2-0 Joel Matip (57. minut)
Udvisning: Ivan Ivanov, Basel (32.)
Tilskuere: 52.000.

Gruppe F:
Marseille-Dortmund 1-2 (1-1)
0-1 Robert Lewandowski (4. minut). 1-1 Souleymane Diawara (14. minut). 1-2 Kevin Grosskreutz (87. minut)
Udvisning: Dimitri Payet, Marseille (34.)
Tilskuere: 39.000

Napoli-Arsenal 2-0 (0-0)
1-0 Gonzalo Higuaín (73. minut). 2-0 José Maria Callejón (90. minut)
Udvisning: Mikel Arteta, Arsenal (76.)
Tilskuere: 47.000

Gruppe G:
Austria Wien-Zenit Petersburg 4-1 (1-1)
0-1 Aleksandr Kerzhakov (35. minut). 1-1 Philipp Hosiner (44. minut). 2-1 Tomas Jun (48. minut). 3-1 Philipp Hosiner (51. minut). 4-1 Roman Kienast (90. minut)
Tilskuere: 25.000

Atl. Madrid-FC Porto 2-0 (2-0)
1-0 Raul Garcia (14. minut). 2-0 Diego Costa (37. minut)
Tilskuere: 31.000

Gruppe H:
Milan-Ajax 0-0
Udvisning: Riccardo Montolivo, Milan (22.)
Tilskuere: 65.000

Barcelona-Celtic 6-1 (3-0)
1-0 Gerard Piqué (7. minut). 2-0 Pedro (39. minut). 3-0 Neymar (44. minut). 4-0 Neymar (48. minut). 5-0 Neymar (58. minut). 6-0 Cristian Tello (72. minut). 6-1 Georgios Samaras (88. minut)
Tilskuere: 89.000

]
0 kommentarer
Vis kommentarer