Bayern-boss: Kroos skal ikke til United

- Toni Kroos spiller helt sikkert for os i næste sæson, siger klubbens formand Karl-Heinz Rummenigge op til aftenens knallert på Old Trafford

Toni Kroos kan komme til at spille en hovedrolle i aftenens kvartfinale, men hans navn er også i spil under kampens forspil (Foto: AP)
Toni Kroos kan komme til at spille en hovedrolle i aftenens kvartfinale, men hans navn er også i spil under kampens forspil (Foto: AP)

Det er muligvis ikke bevidst chikane af aftenens modstander i kvartfinalen i Champions League, men det vil nok alligevel blive modtaget som et ubehageligt budskab i modstanderlejren.

Manchester United er ifølge særdeles vedholdende rygter meget interesseret i at hente den tyske offensivprofil Toni Kroos til sommer, et år før hans kontraktudløb hos Bayern München, hvor parterne ikke har kunnet blive enige om en kontrakt-forlængelse.

Se også: Rygter: United går både efter Kroos og Reus

Men Bayern-bossen Karl-Heinz Rummenigge afviser klart, at den handel bliver til noget.

- Toni Kroos spiller helt sikkert for os i næste sæson. Og i øvrigt ønsker vi også, at han bliver i vores trøje efter 2015, siger han til München-avisen Merkur.

Se også: United vil tredoble Bayern-stjernes løn

Samtidig afviser han, at han skal tale med United-ledelsen i forbindelse med Bayerns besøg på Old Trafford.

- Det er slet ikke et tema. Jeg flyer til Manchester med kun en ting for øje, og det er at kvalificere os til semifinalerne i Champions League.

Toni Kroos skulle klart have afvist Bayerns udspil til en ny kontrakt, og kan parterne ikke blive enige, har klubben kun to transfervinduer til at få penge for det 24-årige supertalent.

Se også: Legende til Kroos: Spil ikke poker med Bayern

0 kommentarer
Vis kommentarer