Klopp: Vis vores kamp til alle, der taber 3-0

Dortmund vandt 2-0 i aftes over Real Madrid, men havde tabt 3-0 i den første kamp og er nu ude. Jürgen Klopp var efterfølgende stolt af sit mandskab

Dortmund faldt med ære, da de vandt 2-0 over Real Madrid i aftes. De havde tabt den første kamp i Madrid 3-0, men spillede virkelig sin chance i returkampen, og Jürgen Klopp var efterfølgende meget stolt af det hold, han havde sendt på banen.

Mkhitaryan brænder endnu en gigant-chance

- Da jeg gav vores skadede spiller Neven Subotic en highfive efter kampen, fortalte han mig, hvor stolt han er over at være en del af det her hold, og det er præcis sådan, jeg også har det. Du burde simpelthen lave en video af denne kamp og vise den til alle hold, der taber 3-0 i den første kamp.

Se Reus bringe Dortmund på 2-0 mod Real

- Drengene ville gå videre. Det kunne vi ikke vise i Madrid, men i dag var vi i stand til at vise det 100 procent. Vi var det klart bedste hold i dag, og vi skulle have scoret flere mål, men på grund af at kampen og vores præstation var så ekstraordinær god, vil jeg ikke komme med beskyldninger mod nogen, siger Jürgen Klopp til uefa.com.

Nej! Hvordan brænder du den, Mkhitaryan?

Borussia Dortmund-træneren overraskede ved at starte med Milos Jojic, Oliver Kirch og Manuel Friedrich på banen, mens mere etablerede navne som Pierre-Emmerick Aubamyang, Nuri Sahin og Sokratis sad på bænken. De nye folk spillede en god kamp, men det var lige præcis ikke nok til at gentage sidste sæsons Champions League-eventyr, hvor Dortmund gik hele vejen til finalen.

0 kommentarer
Vis kommentarer