Atlético-chok: Cech og Terry bliver klar!

Petr Cech og John Terry kan måske få comeback langt hurtigere end først ventet, lyder det fra Chelsea

Hvis den spanske fodboldklub Atlético Madrid har svært ved at forberede sig til onsdagens Champions League-kamp mod Chelsea, så er det fuldt forståeligt.

For både Chelsea-anfører John Terry og London-klubbens førstekeeper Petr Cech var meldt ukampdygtige i returopgøret i semifinalen mod Atlético Madrid. Men tirsdag trænede begge profiler med hos Chelsea.

Petr Cech rev skulderen af led i det første opgør i Madrid, som endte 0-0, og John Terry udgik også af samme kamp med en skade.

Chelsea-manager José Mourinho har tilmed været ude at sige, at hverken Petr Cech eller John Terry blev klar til returopgøret.

Her går det galt for Cech

Her går det galt for Cech - godt nyt for Liverpool?

Petr Cech blev dømt ude i resten af sæsonen, mens John Terry måske kunne blive klar til en eventuel finale i Champions League.

Den tjekkiske landsholdskeeper fortalte tirsdag til Sky Sports, at han er blevet klar til at spille onsdagens opgør, og det samme er John Terry.

AV! Også Terry hårdt ramt i Madrid

AV: Også Terry går ud med skade

Der er derudover også godt nyt i offensiven, hvor både angriberen Samuel Eto'o og midtbanespilleren Eden Hazard deltog ved tirsdagens træning og ventes spilleklar.

0 kommentarer
Vis kommentarer