Ophidset Olsen bander over Mourinho

Morten Olsen langer voldsomt ud efter Chelseas manager

José Mourinho har modtaget hård kritik for sin spillestil på det seneste - spørgsmålet er, om det rører den selvbevidste portugiser det mindste. (Foto: AP)
José Mourinho har modtaget hård kritik for sin spillestil på det seneste - spørgsmålet er, om det rører den selvbevidste portugiser det mindste. (Foto: AP)

For fodboldens skyld håber jeg virkelig ikke, at der er mange trænere, der efterligner Mourinho, for så dør spillet.

Ordene kommer fra den danske landstræner, Morten Olsen, der mildest talt er meget utilfreds med den måde, som Chelsea har spillet på i Champions League.

Landstræneren siger i dagens udgave af Ekstra Bladet, at Mourinho er til fare for fodbolden, fordi han spillet så enormt defensivt, og fordi han bruger sine mange dygtige, offensive spillere helt forkert.

- Mourinho og Chelsea har brugt så mange penge på offensive spillere. Så brug dem dog for helvede, siger en sjældent ophidset landstræner.

Se også: Langer ud efter Mourinho: Vi må ikke spille fodbold



Se også: Spanske medier amok - igen: Mourinho ydmyget

Han mener, at Mourinho snylter på fodbolden, når han parkerer bussen foran eget mål, bruger angribere som backs og kun satser på at afgøre kampene på en dødboldsituation.

- Hvis alle spillede som Chelsea, gad jeg ikke se kampene. Så ville jeg hellere vælge en god film eller gå en tur i skoven, siger Morten Olsen til Ekstra Bladet.

Se også: Ekspert: Mourinho dræber fodbolden



Sport og Spil Eksperternes dom: Mourinho ikke den største

0 kommentarer
Vis kommentarer