Atlético-anfører (og Barcelona!): Tillykke Real

- I den forlængede spilletid var vi meget trætte, sagde Atlético Madrid-anfører Gabi efter Champions League-finalenederlaget til Real Madrid

Atlético Madrid-anfører Gabi (tv.) sloges i 120 minutter, men det var ikke nok. Real Madrid vandt Champions League med 4-1 efter forlænget spilletid (Foto: AP)
Atlético Madrid-anfører Gabi (tv.) sloges i 120 minutter, men det var ikke nok. Real Madrid vandt Champions League med 4-1 efter forlænget spilletid (Foto: AP)

Atletico Madrids arbejdssomme anfører Gabi var stor i nederlagets stund.

Der var ingen dårlige undskyldninger fra Atlético-krigeren, der var blandt sit holds bedste og var så tæt på at skulle have løftet Champions League-trofæet.

- De mestrede det, og de vandt. Tillykke til dem, for de er fortjente vindere, sagde Gabi, hvis hold førte 1-0, da de to hold gik ind i dommerens tillægstid.

Se også: Real sejrede i stort drama

Så udlignede Sergio Ramos for Real Madrid, og storebror slog til tre gange i den forlængede spilletid og vandt finalen i Lissabon med 4-1.

- De fik udlignet, og i den forlængede spilletid var vi meget trætte, sagde Gabi ifølge SportYou.

På Twitter bliver Real Madrid også ønsket tillykke med Champions League-titlen, og blandt gratulanterne er - måske noget overraskende - de evige rivaler fra Barcelona.





Tillykke til Real Madrid, skriver Barcelona, der også ønsker Atlético Madrid tillykke med deres flotte sæson.

Atlético Madrid vandt i sidste weekend mesterskabet efter at have klaret 1-1 på Camp Nou mod Barcelona.

0 kommentarer
Vis kommentarer