TV: FCK-boss om Kiev-skandalen: Absurd

- Sikkerheden fejlede og man må forvente, at der kommer nogle sanktioner over for Dnipro, siger FCK-direktør Anders Hørsholt

Anders Hørholt kunne følge de groteske scener fra nærmeste hold. (Foto: AP)
Anders Hørholt kunne følge de groteske scener fra nærmeste hold. (Foto: AP)

Han var øjenvidne på stadion i Kiev, da fans af FC København blev jagtet af ukrainske hooligans i pausen af opgøret mellem Dnipro og de danske vicemestre. Og FCK-direktør Anders Hørsholt var rystet over den dårlige sikkerhed for de medrejsende danskere, men samtidig lettet over, at ingen tilsyneladende er kommet alvorligt til skade.

TV: FCK-fan: Bøller havde russiske flag

- Det, der skete, er totalt uacceptabelt, og det vil vi på ingen måde finde os i. Sikkerheden for vores medrejsende fans på sådan en tur skal være i orden, og det er jo netop derfor, man har opdelt stadion med et specielt og lukket afsnit, hvor udeholdets fans skal være, og hvor alle vores var samlet, som de skulle.

 

- Men når vi kan se, at de lokale ballademagere får mulighed for at komme fra hjemmeholdets afsnit og til udeholdets ved at gå direkte igennem den afspærring, der er, så har sikkerheden fejlet. Det må ikke være muligt at komme fra hjemmeholdets afsnit til udeholdets. Og ansvaret for det er hos arrangøren.

TV: Tilskuerne pryglet - men superresultat af FCK

- Heldigvis tyder det på, at ingen er kommet slemt til skade, og gudskelov for det. Det her kunne være gået helt galt, når de blev jagtet af en stor gruppe lokale tilskuere, selv efter de var hoppet over hegnet for at komme i sikkerhed på banen.

- Vi fik heldigvis alvoren til at gå op for de lokale myndigheder, så de kunne få bragt dem i sikkerhed, og nu handler det om at få dem og os sikkert hjem hver og én i løbet af i aften og i morgen, siger Anders Hørsholt, der kalder optøjerne i Kiev for 'det vildeste vi har set længe'.

- UEFAs sikkerhedsrepræsentant var selv til stede og han var i chok over, hvad der kunne ske. Det er jo helt absurd, det der foregår. Derfor er han gået i gang med at undersøge sagen, og så kommer der et efterspil på det her.

- Det bliver nogle sanktioner, der bliver lagt ned over Dnipro, må man forvente.

TV: Officiel FCK-reaktion: Kræver eskorte fra stadion

- Det er ikke op til os at vurdere, hvilke konsekvenser det her skal have for arrangøren eller de lokale myndigheder. Vi er i en tæt dialog med UEFA, og vi kommer til at følge denne her sag tæt hele vejen til dørs.

TV: Skandale i Kiev: FCK-fans jages som hunde

- Men det er UEFA, og kun UEFA, der skal afgøre præcis, hvad der er sket og, hvilken konsekvens det skal have, siger Anders Hørsholt fra Kiev.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.