Dnipro-fans troede Putin var på FCK-banner

Dnipro-fansene troede angiveligt, at FCK-fansene provokerede ved at vise et billede af den russiske præsident

At dømme ud fra antallet af vagter foran Dnipros fanafsnit i første og anden halvleg er det tydeligt, at der var ballade i pausen.

 

Da FC Københavns fans blev jagtet af vrede Dnipro-fans i pausen af Champions League-kampen onsdag aften, kan årsagen vise sig at være en stor misforståelse.

FCK i blank afvisning af flag-provokation

Det ukrainske medie Tribuna bringer nemlig nu historien om, at de ukrainske fans kan have troet, at FCK-fansene havde afbilledet den russiske præsident Vladimir Putin på et af deres medbragte bannere for at provokere i forhold til de aktuelle uroligheder mellem pro-russiske separatister og det ukrainske militær i regionen, hvor blandt andet Dnipros hjemby Dnipropetrovsk ligger.

Netop på grund af uroen blev kampen mellem Dnipro og FC København i stedet afviklet i Kiev.

Banneret med den skaldede mand bærer et logo som FCK-fangruppen Urban Crew i årevis har brugt og har intet med den russiske præsident at gøre.

Dnipro-fans anklager FCK'ere: I var selv ude om det

En talsmand for Dnipro-fansene blev onsdag citeret for at FCK-fansene havde "vist et flag fra et naboland eller præsidenten fra dette land."

En udtalelse, der kan antyde, at Dnipro-fansene kan have troet, at FC København-fansenes banner altså forestillede Putin.

TV: FCK-boss om Kiev-skandalen: Absurd

- Vi har endnu ingen bekræftelse på, at flaget med den skaldede mand har været årsagen til balladen, men på baggrund af Dnipro-fansenes udtalelser, kan det meget vel være tilfældet. Balladen kan være opstået på baggrund af en misforståelse omkring billedet på flaget, da Dnipros fans har troet, at det var et billedet af den russiske præsident, siger journalist på Tribuna Aleksandr Tkach til tipsbladet.dk.

TV: FCK-fan: Bøller havde russiske flag

Det er ikke første gang, at logoet kommet i centrum. I 2012 fik daværende FCK-angriber Dame N'Doye tatoveret netop Urban Crew-logoet på sin underarm, hvilket direktør Anders Hørsholt beklagede, da fangruppen gennem årene har været involveret i uro i forbindelse med nogle FCK-kampe.

TV: Tilskuerne pryglet - men superresultat af FCK

- I vores optik er tatoveringen ikke det smarteste at gøre. Det er uheldigt, men vi kan desværre ikke gøre noget ved udsmykningen af kroppen. Dame N'Doye er en dreng, der vil alle det godt. Også fansene, sagde Anders Hørsholt dengang til sporten.dk.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.