Eriksens hold i opløsning: Smider det hele på seks minutter

Christian Eriksen scorede i Tottenhams åbningskamp i Champions League, men det var ikke nok til at få point

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Det lignede længe en matchvinderrolle til Christian Eriksen, men Mauro Icardis drømmemål og Matías Vecinos sene scoring vendte kampen totalt.

Starten tilhørte også Inter, der havde fart i støvlerne og ild i øjnene. Det var tydeligt, at de skulle vise, at de 2380 dages fravær fra Champions League var alt for længe.

Man så ikke meget til Christian Eriksen til at begynde med, og man kunne frygte, at formnedgangen for den danske stjerne skulle fortsætte. Han tog sig nu af to dødbolde, hvoraf den ene blev sparket direkte på mål og tvang Samir Handanovic til at springe.

Med ti minutter tilbage af første halvleg fandt Eriksen en genialitet frem. Højrefoden serverede en smuk bold til Harry Kane, men den engelske skarpretter driblede friløberen ud over baglinjen.

Inter var helt sikkert et af de mindre attraktive hold fra tredje seedningslag. Italienerne har dog ikke fået en god start i Serie A, men bed godt fra sig i opgøret.

Anden halvleg startede på Tottehams præmisser, men der skulle en dansker til for at åbne målscoringen. Eriksen kom til afslutning lige inde i feltet, og pludselig kom bolden tilbage. Så sparkede han igen, og med lykke, fromme og diverse afretninger sejlede den ind i Inter-målet.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Eriksen har været involveret i 64 mål i de seneste 100 klub-kampe, hvilket taler sit tydelige sprog.

Tottenham så ud til at køre sejren hjem, men så dukkede Mauro Icardis højreben op. Med en ufattelig flugter sendte han bolden i kassen til kæmpe jubel på lægterne – og nedtrykte miner hos Tottenham-spillerne.

Se drømmemålet her:

De blev dog sendt helt i kulkælderen til allersidst.

Dybt inde i tillægstiden scorede Matías Vecino med hovedet efter en dødbold, der blev headet mod mål. En iskold spand vand i fjæset på gæsterne, der smed det hele på bare seks minutter.

Hattrick af Messi
I gruppens anden kamp havde Barcelona besøg af PSV Eindhoven, og de blev budt på en Lionel Messi-specialitet i form af et overlegent frispark, som sejlede over muren.

Argentineren har omsat otte direkte frispark til mål i 2018, og dette gav en fornem start til trofæ-bejlerne fra Catalonien. Ousmane Dembele scorede en enkelt gang, før Messi selv scorede to gange mere og gjorde det til 4-0.

Danmark fejrer en scoring under VM i Rusland. Ved den lejlighed delte DR rettigheder med TV2. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 18. sep. 2018 - kl. 10:54 Midt i fyringsrunde: DR bruger formue på stor fodboldbegivenhed

Nyemar spiller fortsat for de franske mestre, men et overraskende skifte til Real Madrid kunne have fundet sted i sommerens transfervindue. Foto: AP/Claude Paris Spansk fodbold - 18. sep. 2018 - kl. 16:07 Storklub sviner Real Madrid: I er falske

Se også: Advarsel: Glem ikke denne Champions League-ændring

16 kommentarer
Vis kommentarer