Astronomisk budkrig bryder ud: 18-årig kan blive verdens dyreste

Det er de helt store kanoner, der er ude efter Monacos guldfugl Kylian Mbappé, så prisen ender formentlig med at være skyhøj

Monegaskerne må godte sig over deres 18-årige juvel, Kylian Mbappé.

Ikke nok med at han har ført klubben til semifinalen i Champions League og ligatitlen i Frankrig, han kan også ende med at give klubben en grotesk stor pose penge.

Det er oplagt, at de allerstørste klubber i verden følger franskmanden, men nu er feltet kraftigt indsnævret, for beløbet er simpelthen ved at stikke helt af.

62148980.jpg
Franske Telefoot mener at vide, at der nu kun er tale om to klubber i racet, og det skulle være Real Madrid og Manchester City.

De er angiveligt de eneste, der har lyst til at være med i denne prisklasse, for nu har beløbet sneget sig op på vanvittige 130 millioner euro, som svarer til 967 millioner danske kroner.

Han har samme potentiale og talent som fodboldlegende - se portræt af nyt fransk wonderkid:

Lige nu prøver klubberne at gøre sig lækre overfor supertalentet, og derfor er der også charmeoffensiv fra flere kanter.

- Mbappé er en meget god, ung spiller med et kæmpestort potentiale. Det ville være en fornøjelse at se ham her. Oveni det så er han franskmand, så han er velkommen. Vi vil helt sikkert få chancen for at diskutere det, siger Real Madrids franske forsvarer, Raphaël Varane.

Det er ikke længe siden, Mbappé fortalte, at den nuværende Real Madrid træner Zinedine Zidane var hans idol som lille. Det kan der jo også tolkes lidt på.

62150391.jpg 

Hovedpersonen har slået fast, at han selv skal have det godt med skiftet, før det kan blive en realitet.

- Jeg vil være den eneste beslutningstager sammen med min familie. Ingen bestemmer det for mig. Jeg skal ikke til et sted, hvor jeg ikke kommer til at spille. Det bliver min beslutning, siger han ifølge The Sun.

Se alle supertalentets CL-mål:

Derfor sagde verdens dyreste teenager nej til Barça

20 kommentarer
Vis kommentarer