Atlético kom en tur i Leverknuseren

Bayer Leverkusen kæmpede sig til en fortjent 1-0-sejr over Atlético Madrid, der dog stadig står med gode kort på hånden for at avancere

Leverkusen-spillerne var ellevilde efter 1-0-målet. (Foto: AP/Frank Augstein)
Leverkusen-spillerne var ellevilde efter 1-0-målet. (Foto: AP/Frank Augstein)

Når man ikke har de tekniske kvaliteter til at vinde en fodboldkamp, så må man finde andre parametre at fokusere på.

Det gjorde Leverkusen-træner Roger Schmidt op til Atlético-kampen, hvor han opfordrede til hårdt arbejde og konsekvens i tacklingerne.

Den besked forstod hans spillere, da de i aftes spillede sæsonens bedste kamp og hjemme bogstaveligt talt nedkæmpede de ellers fysisk meget stærke spaniere.

Tyskerne vandt statistikken for frispark, løbedistance – og nok så vigtigt: scorede mål.

Se også: Berbatovs hævn: Bye-bye Arsenal

Det sidste ganske vist blot med et enkelt af slagsen, der blev sat ind ti minutter efter pausen, hvor Karim Bellarabi drev gæk med Atlético-forsvaret og med hælen smart assisterede Hakan Calhanoglus scoring.

Du kan se den herunder:

Men det var nok, når nu spanierne ikke kom på tavlen, selv om indskiftede Fernando Torres headede bolden i nettet, men efter et hjørnespark, der havde været ude over baglinjen.

Der havde ellers været godt med muligheder til begge mandskaber i en medrivende fodboldkamp, der blev eksekveret i et usædvanligt højt tempo. Spanierne med deres vanlige effektive genpres og forsøg på hurtige omstillinger – men uden rytme, da tyskerne forstod at kyse dem i nærkampene og bare arbejde på et niveau, de kunne have fået en stor kontant bonus for, hvis de havde været på akkord-løn.

Gassen gik også lidt af spanierne, da Thiago et kvarter før tid fik marchordre af dommer Pavel Kralovec efter en hård tackling af Bayer Leverkusens Karim Bellarabi.

Den kan du se herunder:

Trods onsdagnes resultat skal Leverkusen-spillernene om tre uger på en meget hård opgave i returopgøret på Vicente Calderón.

Se også: TV: Barca-profil ikke alene: Selv de største stjerner filmer

Sidste års Champions League-finalister har nemlig vundet alle hjemmekampe i 2015 – blandt andet en bette 4-0-sejr over bysbørnene fra Real.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere