Atlético-træner om Real Madrid: Mit fokus er på Getafe

Atlético Madrid-træner Diego Simeone havde fredag ikke meget at tilføje til det kommende Champions League-brag mod Real Madrid

Diego Simeone bruger kræfter på Real Madrid, når Atlético skal mæøde dem - ikke før. (Foto: AP/Andres Kudacki)
Diego Simeone bruger kræfter på Real Madrid, når Atlético skal mæøde dem - ikke før. (Foto: AP/Andres Kudacki)

Atlético Madrid-træner Diego Simeone bruger ikke meget tid på at tænke over den kommende Champions League-kvartfinale mod Real Madrid.

Ved fredagens lodtrækning hos det europæiske fodboldforbund (UEFA) i Nyon blev de to Madrid-klubber parret sammen i kvartfinalen i en gentagelse af finalen fra sidste år.

Dengang vandt Real Madrid på dramatisk vis 4-1 efter forlænget spilletid, som først blev sikret, da Sergio Ramos i den ordinære spilletids overtid udlignede til 1-1 for de senere vindere.

Se også: Barcelona glæder sig over Paris-karantæner

Simeone har i øjeblikket kun fokus på et andet Madrid-hold, nemlig Getafe, som er Atlético Madrids modstander i den spanske liga lørdag.

- Det eneste, jeg vil, er at slå Getafe. Det er det, vi har brug for lige nu. Alt andet interesserer mig virkelig ikke meget, siger Simeone ifølge Reuters.

Atlético Madrid - de regerende mestre i Spanien - er i øjeblikket kun på fjerdepladsen i Primera Division, og den giver ikke direkte adgang til gruppespillet i næste sæsons Champions League.

Sidste års Champions League-finale mellem Madrid-klubberne Real og Atlético bliver gentaget allerede i kvartfinalerne. (Foto: Manu Fernandez/AP) Champions League - 20. mar. 2015 - kl. 12:32 Sådan gik CL-lodtrækningen: Drømmebrag i kvartfinalerne

Det er kun top-3 garanteret, mens nummer fire skal ud i kvalifikationen.

- Jeg tænker mere på Getafe end Real Madrid, siger han.

- Der er tre uger, næsten en måned, inden vi møder Real Madrid, og der vil være rigeligt med tid for jer til at have det sjovt med så stor en kamp, siger Simeone.

Første kamp spilles 14. april på Atlético Madrids hjemmebane. Returkampen spilles otte dage senere.

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere