Baben alle taler om: De griner hele vejen til banken

Kinsey Wolanskis løbetur hen over plænen på Wanda Metropolitano indbragte en reklameværdi på omkring 27 millioner

Modellen opfordrer på Twitter til, at man skal gøre noget uden for sin komfortzone.

Var det virkelig det værd? Og ja, det var det.

Det må være konklusionen, efter modellen Kinsey Wolanski strøg over grønsværen på Wanda Metropolitano i Madrid og forsinkede den lettere søvndyssende Champions League-finale mellem Tottenham og Liverpool.

'Vitaly Uncensored' stod der på den sorte dragt, hvilket gjorde reklame for kærestens Youtube-kanal.

Apex Marketing Group, som vurderer sponsorater i sports- og underholdningsindustrien, har estimeret, at det ville koste næsten 27 millioner kroner, hvis man skulle betale sig fra det.

Der valgte 22-årige Wolanski og kæresten Vitaly Zdorovetskiy en mere alternativ tilgang.

På Twitter fryder kæresten sig over den massive omtale til hans foretagende.

Her har han selv delt analysen fra Apex Marketing Group og erklæret sin store kærlighed til sin bedre halvdel.

- Jeg kan ikke vente med at gifte mig med dig, skriver han blandt andet.

Zdorovetskiy har - efter han selv invaderede VM-finalen i 2014 - fået karantæne fra alle store stadioner, men fik alligevel sneget sig ind til finalen i Madrid.

'Natural Born Prankster', havde Zdorovetskiy skrevet på maven, da han indtog VM-finalen for fem år siden. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
'Natural Born Prankster', havde Zdorovetskiy skrevet på maven, da han indtog VM-finalen for fem år siden. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Wolanski har som følge af sin baneinvasion fået mere end to millioner nye følgere på Instagram, men den konto er lukket. Hun hævder, at den er hacket.

Derfor har hun åbnet en Twitter-konto, hvor hun fortæller, at det har været de vildeste 24 timer af hendes liv.

Ud over den åbenlyse reklameværdi og hendes mange nye følgere kan den russiske bagmand med bopæl i Los Angeles prale af at have nået ti millioner følgere på sin Youtube-kanal.

Det bliver ikke meget mere 2019-agtigt ...

Se også: Aldrig set før: Brutalt slagsmål i Superligaen

Se også: Skuffet Eriksen om fremtiden: Dét skal jeg lige nu

Niels Frederiksen og Ebbe Sand får også en travl transfersommer. Foto: Kenneth Meyer Sport og Spil Varm transfersommer venter: Sådan handler Brøndby, Randers & FC Nordsjælland

Lørdag blev Niels Frederiksen præsenteret som Brøndbys nye cheftræner. Foto: Kenneth Meyer Sport og Spil Det skal han lære - ellers bliver han aldrig elsket på Vestegnen

61 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere