Bale om fantom-mål: Det bedste nogensinde

Gareth Bale var vraget og kom ind og bragede Real Madrid til Champions League-sejr over Liverpool i Kiev

Gareth Bale kaster sig akrobatisk gennem luften og scorer et fantastisk mål på saksespark. Foto: Sergei Grits/AP/Ritzau Scanpix
Gareth Bale kaster sig akrobatisk gennem luften og scorer et fantastisk mål på saksespark. Foto: Sergei Grits/AP/Ritzau Scanpix

Hvis Gareth Bale nogensinde har hørt om Jeppe i Baronens seng, så må han næsten have følt sig sådan lørdag aften i Kijev.

Waliseren var droppet til startopstillingen i finalen i Champions League, men han kom ind, så og sejrede i den grad.

Først bragede han Real foran 2-1 tre minutter efter sin indskiftning på en scoring efter et vanvittigt saksespark, og siden hamrede han langt ude fra også Real foran 3-1, da Liverpool-keeper Loris Karius svigtede fælt for anden gang i finalekampen.

- Jeg var meget skuffet over ikke at starte inde i kampen. Jeg følte, at jeg fortjente det. Det bedste, jeg kunne gøre, var at komme ind og gøre en forskel. Det gjorde jeg.

- Jo, det er måske det bedste mål, jeg har scoret nogensinde. Det var en finale i Champions League. Det bliver ikke større.

- Jeg er bare glad for sejren. Når jeg bliver sendt på banen, så vil jeg gøre en forskel, siger Bale ifølge uefa.com.

Gareth Bale kaster sig akrobatisk gennem luften og scorer et fantastisk mål på saksespark. Foto: Sergei Grits/AP/Ritzau Scanpix
Gareth Bale kaster sig akrobatisk gennem luften og scorer et fantastisk mål på saksespark. Foto: Sergei Grits/AP/Ritzau Scanpix

Han blev kåret til kampens spiller efterfølgende, efter at Bale på det seneste har vist sig formstærk oven på en omtumlet tid i Real Madrid.

- Det er en holdindsats. Jeg var virkelig skuffet over ikke at starte, men et hold er mere end 11 mand. Jeg gjorde en forskel. Andre må kommentere det.

- Vi ved, hvad vi har opnået nu, og hvor gode vi har været. Vi har skuffet i ligaen, men det endte med at blive en fantastisk sæson. Vi ved, hvor sultne vi er. Det taler vi altid om i omklædningsrummet, siger Gareth Bale.

Real Madrids trumf i turneringen er den tredje i træk, hvilket aldrig er sket tidligere for noget andet hold.

Real Madrid har vundet mesterholdenes fornemste turnering 13 gange i alt, og sejret fire gange i de seneste fem sæsoner.

Se højdepunkter fra kampen her:

Se også: Historisk finale med drop og drømmemål

Bubacarr Sanneh tiljubles af Erik Sviatchenko efter den utrolige vigtige scoringen på Brøndby stadion i mandags. Sport og Spil Pris-eksplosion: Købt for halvanden million i vinter – nu koster han 50!

Brøndby har allerede vundet pokaltitlen, men nu jagter man selvfølgelig The Double. Foto: Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Sport og Spil Satsede på guld: Så meget brugte Brøndby forgæves på mesterskabslir

Andreas Christensen og Chelsea tager lørdag i mod Romelu Lukaku og Manchester United i dette års FA Cup finale. Foto: AP Sport og Spil To mand under pres: Fyringstruet og upopulær i klubben

20 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere