Barca-stjerne efter ydmygelse: Ikke meget håb tilbage

Sergio Busquets tror ikke, der er meget håb for, at Barcelona kan vende 4-0 nederlaget i Paris til samlet sejr

Barcelona blev knockoutet 4-0 af PSG, og troen på et comeback fylder ikke meget hos Sergio Busquets (t.h.). Foto: AP Photo/Michel Euler
Barcelona blev knockoutet 4-0 af PSG, og troen på et comeback fylder ikke meget hos Sergio Busquets (t.h.). Foto: AP Photo/Michel Euler

Aldrig er det sket før, at et hold i Europa Cuppen har vendt et 0-4 nederlag til videre avancement.

Ikke desto mindre er det opgaven for FC Barcelona den 8. marts på Camp Nou, efter catalonierne tirsdag aften smeltede fuldstændig sammen i Paris mod et PSG-hold, der forstod at straffe Barcelonas elendige indstilling og indsats.

Se alle målene fra PSG's ydmygelse af Barcelona øverst i artiklen.

Og det er ganske naturligt ikke just optimisme, som blomstrer fra den spanske lejr efter det historisk store nederlag til Barcelona i Champions League-sammenhæng.

- De (PSG, red.) havde en plan og formåede at blive bedre, som kampen skred frem, mens vi blev dårligere. De var bedre end os på mange måder. Deres presspil var godt, og vi formåede ikke at spille os ud af det, sagde Barcelonas midtbanespiller Sergio Busquets til spansk TV3 kort efter kampen ifølge AS.

Busquets afviste herefter, at Barcelona kan komme tilbage i returkampen:

- Vi har ikke meget håb tilbage. Det er svært at finde troen på det, men vi vil forsøge at vende tingene. Jeg vil dog ikke lyve, det bliver mere end svært, lød det fra en slukøret Busquets.

Se også: Ydmyget i Paris: Fire dybe stik i Barcas stolthed

Angel di Maria spillede med sine to smukke scoringer en nøglerolle i PSG's 4-0 sejr, men selv om alle tegn i sol, måne og stjerner peger på parisisk avancement, vil argentineren, med en fortid i Real Madrid, ikke afskrive Barcelona endnu.

- Vi fulgte vores gameplan, lagde et voldsomt pres og tog Messi og Suarez ud af kampen. Det er vores fortjeneste, det blev 4-0, men det er ikke ovre endnu. Hvis vi kunne score fire mål i dag, kan Barcelona også score fire på Camp Nou, sagde Angel di Maria efter kampen til TV3+.

Se også: Åbenmundet PSG-stjerne før storkamp: Jeg vil gerne spille for Barca

8 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere