Barça viser 'ny Messi' frem: Se hans gudekasse her

Barcelona har måske allerede den næste Lionel Messi klar. En teenager ved navn Carles Aleñá. Tirsdag aften scorede han et guddommeligt solomål i de unges Champions League 

Barcelonas 'nye Messi' hedder Carles Aleñá. Og tirsdag aften scorede han en vidunderlig solokasse i de unges Champions League (Foto: TV3 Sport)
Barcelonas 'nye Messi' hedder Carles Aleñá. Og tirsdag aften scorede han en vidunderlig solokasse i de unges Champions League (Foto: TV3 Sport)

Barcelonas fans behøver bestemt ikke at frygte for fremtiden uden Lionel Messi på holdet. For allerede nu ser det ud til, at catalonierne har en helt 'ny Messi' klar i egne rækker.

Han hedder Carles Aleñá og er bare 17 år. Tirsdag aften var Aleñá med for Barcelonas undgomshold, der mødte Roma i UEFA Youth League, der er de unges Champions League-turnering.  

Og her viste den spanske knægt, at han har så meget til fælles med Messi, at det vel nærmest kun er navnet, de ikke deler med hinanden. Aleñá lavede et helt fantastisk solomål, der ville få selv mægtige Messi til at tabe støvlerne i lige dele chok og beundring, hvis han altså så med. Det var spanierens mål til 3-0, som var ganske smukt.

Se Aleñás uimodståelige solotur og forrygende afslutning lige her:

Ikke nok med at Aleñá bærer trøje nummer 10 - ligesom Messi - benytter han også venstrefoden - ligesom Messi. Og ja, så afslutter han næsten lige så godt som Messi. I hvert fald i den her situation.

Det eneste, de to spillere ikke umiddelbart har til fælles ud over navnet, er positionen på banen. For her optræder Aleñá på midtbanen. Men evnen til at score mål har han alligevel.

Selv om Aleñá scorede to kasser og Barcelona førte med 3-0, endte kampen alligevel 3-3.