Efter 0-2-nederlaget i Madrid bliver heller ikke FC Barcelona i den måske bedste udgave nogensinde den første klub, der genvinder Champions League-trofæet.
Efter en hård, tæt dyst over to kvartfinaler mod Diego Simeones hårdtarbejdende og disciplinerede Atlético Madrid-tropper er det slut.
I Barcelona-lejren lyder de første meldinger efter nederlaget - måske ikke overraskende - at det nu handler om at se fremad mod andre mål.
- Det skulle ikke være, så nu må vi skifte fokus til vores kommende opgaver, siger Barcelona-præsident Josep Maria Bartomeu i et tweet fra klubben.
Venstrebacken Jordi Alba supplerer.
- Atlético er altid ubehagelige at spille mod. Det er en skam, nu må vi fokusere på pokalturneringen og ligaen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.