Barcelona favoritter i braget mod United

- Det er er bedre fodboldhold, og jeg tror ikke, United kan klare overmagten en gang mere, siger Martin Jørgensen om det på forhånd mest hypede kvartfinaleopgør

Hvem kan være gladest for lodtrækningen?

Rangeret på klubbernes navne og historie blev kvartfinaleknallerten i Champions League opgøret mellem Manchester United og Barcelona med de sidste som ret klare favoritter.

Det mener flere TV3-eksperter i alt fald umiddelbart efter lodtrækningen i Nyon i Schweiz.

- Det er er bedre fodboldhold, og jeg tror ikke, United kan klare overmagten en gang mere, siger Martin Jørgensen med adresse til englændernes overraskende eliminering af Paris Saint Germain.

Kvartfinalerne i Champions League

Ajax - Juventus
Liverpool - Porto
Tottenham - Manchester City
Manchester United - Barcelona

Og Per Frimann er på linie:

- Barcelona vil ikke begå samme fejl som PSG og blive for overlegne og tage for let på det. De er teknisk og taktisk på et højere niveau end PSG, og så har Barcelona bare et bedre hold, der vil spille udenom det pres, United måske forsøger at lægge på dem. Det vil de straffe.

Der var da heller ikke den store tvivl, da de to hold tørnede sammen i finalen i 2011 på Wembley.

Manchester Uniteds Wayne Rooney kigger langt efter de jublende Barcelona-spillere i 2011-finalen, hvor der aldrig for alvor var tvivl om udfaldet. Foto: Ritzau Scanpix
Manchester Uniteds Wayne Rooney kigger langt efter de jublende Barcelona-spillere i 2011-finalen, hvor der aldrig for alvor var tvivl om udfaldet. Foto: Ritzau Scanpix

Barcelona dominerede kampen fuldstændigt og vandt med 3-1 på mål af Pedro, Lionel Messi og David Villa, mens Wayne Rooney udlignede føringen i første halvleg. Barcelona tog ved den lejlighed pokalen for fjerde gang.

De to storklubber tørnede også sammen i 2009-finalen i Rom, hvor det blev spansk sejr på 2-0.

Statistikken i Champions League fortæller, at Barcelona har vundet to og spillet to uafgjorte mod United på Camp Nou, mens englænderne hjemme på Old Trafford har nøjagtigt den samme rekordliste.

Manchester United har til gengæld søde Champions League-minder fra Camp Nou, hvor holdet i dommerens tillægstid vandt finalen i 1999 med den nuværende manager, Ole Gunnar Solskjær som helten i den ene ende af banen og danske Peter Schmeichel i den anden i sejren over Bayern München.

De første hjemmekampe spilles 9. eller 10. april og Manchester United starter hjemme, fordi de af sikkerhedshensyn ikke må have hjemmekamp samme aften som rivalerne fra Manchester City. United starter hjemme på Old Trafford den 10. april.

Lodtrækningen formede sig således, og vinderne af de to første kampe møder hinanden i den første semifinale:

Manchester United - Barcelona

Liverpool - Porto

Tottenham - Manchester City

Ajax - Juventus

Se også: Rivalen raser: 'Suarez burde udelukkes på livstid'

Bayern havde ikke meget at byde på offensivt mod Liverpool. Robert Lewandowski forsøgte at slide sig til chancer, men gæsterne havde styr på det meste i defensiven og vandt 3-1 i München. Foto: Ritzau Scanpix Champions League - 14. mar. 2019 - kl. 10:41 Bayern-stjerne forbløffet: Forstår ikke taktikken

Lionel Messi var endnu engang den afgørende forskel for Barcelona. Foto: Pau Barrena/Ritzau Scanpix Champions League - 13. mar. 2019 - kl. 23:00 Messi-magi sender Barcelona i kvartfinalen

107 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen