Barcelona jagter Europas skarpeste frisparkskonge

Romas Miralem Pjanic kan være på vej til La Liga til januar. De forsvarende Champions League-mestre er angiveligt klar til at smide 300 millioner efter dødbolds-specialisten

Bayer Leverkusen og AS Roma spillede en vanvittig kamp tirsdag aften i Champions League, da begge hold garnede fire gange hver.

Tyskerne var foran med to i starten af kampen, før italienerne lavede et vildt comeback og kom foran 4-2 midt i anden halvleg. Men de smed det hele væk i slutningen af opgøret, da Bayer udlignede fem minutter før tid.

Et af Romas mål blev scoret af midtbane-stjernen Miralem Pjanic, der hamrede et frispark ind bag en sagesløs Bernd Leno.

Se også: Verdens bedste erkender: Ja, gu fejlede jeg!

Det udløste stor jubel blandt Romas udebanefans, men det var ikke kun italienerne, der kunne glæde sig over bosnierens træfsikkerhed.

FC Barcelonas scouts, der angiveligt var på stadion i Tyskland, klappede også i deres hænder.

Den catalanske klub er nemlig meget interesseret i den bosniske landsholdsspiller - så meget, at de er villige til at smide små 300 millioner kroner efter den kreative midtbanespiller, når transfervinduet åbner i januar. Det skriver det pålidelige italienske medie Corriere della Sera.

Hvis det lykkes Barcelona at hente Pjanic, får de en fremragende frisparks-specialist i truppen.

Se også: Verdens bedste erkender: Ja, gu fejlede jeg!

Serie A-stjernen er pt. den farligste frisparksskytte i Europa.

Pjanic har scoret fire mål denne sæson i Italien og tre af dem har været på frispark. I weekenden sendte han Roma i front mod Empoli på en dødbold og i går smækkede han endnu en i kassen - det var bosnierens syvende frisparksmål siden 2013/2014-sæsonen.

TV: Gense midtbane-stjernens fantastiske frispark mod Empoli

I alt har Pjanic scoret 10 mål på frispark i Serie A siden sin ankomst i 2011 - kun Andrea Pirlo har score flere med sine 12 træffere. Den tidligere Juve-stjerne brugte dog 116 forsøg for at nå sit målsnit, mens Pjanic har scoret 10 gange på 66 forsøg.

I denne sæson har han kun haft brug for fem spark på at nå sine tre frisparks-kasser i Serie A. Imponerende!

Ifølge den italienske avis vil Luis Enrique meget gerne styrke sin midtbane med den 25-årige playmaker, som han kender godt fra sin træner-tid i Roma.

Barcelona må undvære midtbane-manden Rafinha i en længere periode efter en slem knæskade, og samtidigt er Andres Iniesta blevet mere skadesplaget på sine ældre dage. Derfor er Enrique meget interesseret i at tilføje Pjanic til truppen.

Bosnieren, der også er kendt for sit fine pasningsspil og gode overblik, har fået kompetent hjælp til at blive så god på frispark.

Pjanic fejrer sit mål mod Leverkusen ved at pege mod himlen. Spillerens bedstemor døde samme dag, men Roma-stjernen besluttede sig alligevel for at stille op for sit hold. (Foto: AP)
Pjanic fejrer sit mål mod Leverkusen ved at pege mod himlen. Spillerens bedstemor døde samme dag, men Roma-stjernen besluttede sig alligevel for at stille op for sit hold. (Foto: AP)
 

Pjanic spillede sammen med den brasilianske specialist Juninho Pernambuaco i Lyon tidligere i sin karriere, og midtbanespilleren, der har scoret allerflest frisparksmål i Champions League (10), afslører, at de øvede dødbolde sammen i det franske.

- Vi plejede at blive efter træning og øve frispark sammen. Man kunne se, at han havde talent og en kæmpe lyst til at lære. Jeg var sikker på, at han ville blive fremragende på frispark, sagde Juninho i et interview med Tuttosport.

Pjanic' frisparksmål til 3-2 mod Leverkusen var dog ikke nok til at sikre sit hold alle tre point.

Du kan se alle otte mål fra den vilde målfest fra det tyske i videoen herunder:

13 kommentarer
Vis kommentarer