Bayern-stjerne forbløffet: Forstår ikke taktikken

Robert Lewandowski er uforstående over for Bayerns taktik mod Liverpool, der satte det tyske storhold til vægs i München

Otte hold er fundet til kvartfinalerne. Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen, giver her en kort Champions League-status. Producer: Martin Lorentsen

Robert Lewandowski fik ikke meget ud af sine anstrengelser onsdag aften.

Den polske verdensstjerne knoklede løs som forreste led i Bayerns offensiv, men Liverpool lukkede effektivt ned for værterne.

På Allianz Arena, der normalt er en fæstning, blev hjemmeholdet belejret og slået med hele 3-1. Dermed var det farvel til den sidste tyske repræsentant i denne Champions League-sæson.

Det kunne måske være gået anderledes, hvis Bayern havde grebet opgøret mod Liverpool anderledes an.

Står det til Lewandowski fejlede tyskernes taktik i hvert fald. Bayern-topscoreren stod således på mål for en indirekte intern kritik efter opgøret.

- I begge kampe spillede vi for defensivt. Vi forsøgte ikke at komme fremad og kreere chancer. Hverken i det første opgør eller i dag (onsdag, red.). Vi risikerede ikke ret meget, selv om vi var på hjemmebane, siger polakken til Viasat.

- Vi står for dybt og vil ikke risikere for meget. Jeg ved ikke hvorfor. Nogle gange forsøgte vi at presse Liverpool, men i offensiven var det som om, at vi var to mod fire spillere, fortæller Lewandowski.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Robert Lewandowski havde løst krudt i støvlerne mod Liverpool. Bayern er ude af turneringen efter et samlet nederlag på 1-3. Foto: Ritzau Scanpix
Robert Lewandowski havde løst krudt i støvlerne mod Liverpool. Bayern er ude af turneringen efter et samlet nederlag på 1-3. Foto: Ritzau Scanpix
 

På den led var meget forandret sammenlignet med Bayerns seneste offensive festfyrværkeri i den hjemlige liga.

Man mødte op til dysten mod Liverpool med to klare Bundesliga-sejre i bagagen. Først 5-1 mod Mönchengladbach og siden 6-0 hjemme over Wolfsburg.

Så hvad var galt? Lewandowski famler selv efter svaret.

- I dag (onsdag, red.) spillede vi ikke, som vi gør i Bundesligaen. Jeg ved ikke hvorfor. Måske spillede vi for defensivt til at vi kunne score målene. Måske var det forkert. I dag var Liverpool bedre, siger han.

- Hvis du ser på begge kampe. Både den første og den sidste. Der risikerede vi for lidt. Og det er derfor, vi er ude.

Robert Lewandowski og Bayern kan nu koncentrere sig fuldt ud om guldkampen i Bundesligaen, hvor favoritterne ligger helt lige med Dortmund i toppen af tabellen.

Sadio Mané blev helten med to scoringer for Liverpool. Foto: Getty Images Champions League - 13. mar. 2019 - kl. 22:53 Smadrer giganten: Liverpool videre med Mané(r)

Lionel Messi var endnu engang den afgørende forskel for Barcelona. Foto: Pau Barrena/Ritzau Scanpix Champions League - 13. mar. 2019 - kl. 23:00 Messi-magi sender Barcelona i kvartfinalen

Sport og Spil Forbund i chok: Patrick-promotors voldtægts-fortid hemmeligholdt

Plus F1-manager: Dårligt nyt til alle Kevin-fans

31 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere