Annonce:
Annonce:

Bayerns franske målhelt: Jeg har ondt af PSG

Kingsley Coman er gået fra et truende karrierestop til rollen som matchvinder i Champions League-finalen

Bayern Münchens kantspiller Kingsley Coman kunne fejre, at han havde scoret til 1-0 mod PSG. Der blev ikke scoret flere mål i søndagens Champions League-finale. Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix
Bayern Münchens kantspiller Kingsley Coman kunne fejre, at han havde scoret til 1-0 mod PSG. Der blev ikke scoret flere mål i søndagens Champions League-finale. Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Champions League

Franskmanden Kingsley Coman tilbragte sine ungdomsår i Paris Saint-Germain, som han også nåede at repræsentere fire gange som senior.

I 2014 forlod Coman pariserklubben, som seks år senere oplevede en ekstra smerte ved netop den afsked.

For søndag aften sørgede Coman med Champions League-finalens enlige mål for at sende titlen til Bayern München og PSG ud i mørket.

Coman scorede 1-0-målet for Bayern efter 59 minutter, og han sendte venlige tanker i retning af Paris efter kampen.

- Det er ekstraordinært, en fantastisk glæde. Jeg har lidt ondt af Paris. De har haft en ekstraordinær rejse. Vi må respektere, hvad PSG har udrettet, siger Coman til Reuters.

Den 24-årige franske kantspiller kan huske tilbage på en tid i PSG, hvor han spillede sammen med blandt andre Presnel Kimpembe, som han boede sammen med og rejste på ferier med under akademitiden.

Annonce:

De kom begge op på PSG's førstehold, og Coman spillede fire kampe, inden han rejste videre.

- Mit hjerte var 100 procent hos Bayern, for jeg er professionel. Men jeg vil ikke lyve. Det gjorde ondt i hjertet at se Presnel og resten af PSG-holdet på den måde, siger han.

Fantastisk finale
Coman var generelt tilfreds med den måde, Bayern greb kampen an på.

- Vi forsøgte at presse dem meget. Vi indkasserede ikke et mål, og det var det vigtigste. Det var en fantastisk finale, siger Coman.

Bayern-træner Hansi Flick overraskede med Coman i startopstillingen i stedet for Ivan Perisic.

- Han er en tidligere pariser, han ville utvivlsomt have lidt ekstra motivation, og jeg valgte ham på grund af hans fart, siger Flick ifølge AFP.

For få år siden var Coman hårdt plaget af skader, og den unge spiller overvejede, hvad der skulle ske med karrieren, som kunne have fået en brat afslutning.

Annonce:

I 2018 missede Coman også VM i Rusland på grund af en skade og beskrev offentligt, at han overvejede at finde noget andet at lave, hvis der kom flere skader.

Søndag aften var han i hopla og strålede på den største fodboldscene med Champions League-finalens eneste mål.

Knust Neymar - måtte trøstes af træneren

Billedgalleri Bayern jublede, Paris græd

Fodboldfans i voldsomme sammenstød med politiet

Pjanic indleder Barcelona-karriere med coronavirus

Ekspertens råd: Undgå disse faldgruber

Legenden om Brøndby-ydmygelsen og milliongevinsten

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: