Bekræftet: Bayern uden to stjerner mod Barcelona

Bayern Münchens to kæmpe-profiler Arjen Robben og Robert Lewandowski blev begge slemt skadet mod Dortmund tirsdag aften - dermed misser de minimum CL-semifinalerne mod FC Barcelona

Bayern må klare sig uden Arjen Robben resten af sæsonen. (Foto: AP)
Bayern må klare sig uden Arjen Robben resten af sæsonen. (Foto: AP)

Bayern München led et smertefuldt nederlag tirsdag aften, da Borussia Dortmund slog de nykårede tyske mestre ud af pokal-semifinalen på Allianz Arena efter straffesparkskonkurence.

Nederlaget er dog ikke den eneste bekymring, Bayern har fået dagen efter.

Både Arjen Robben og Robert Lewandowski kom til skade i løbet af opgøret, og til formiddag florerede der rygter om slemme skader til begge stjerner.

Se også: TV: Absurd straffe-drama: Bayern røg på røven mod Dortmund

De rygter er nu blevet bekræftet.

Lewandowski, som bliver knockoutet af Dortmunds målmand Mitchell Langerak, har både brækket næsen og overkæben. Desuden pådrog han sig også en hjernerystelse. Dermed er polakken ikke tilgængelig for Pep Guardiola i de to kommende semifinaleopgør mod FC Barcelona i Champions League.

TV: Lewandowski brutalt nedlagt at Dortmund-keeper

Det er Bayerns måske allerstørste stjerne heller ikke.

Arjen Robben var netop kommet tilbage efter en skade, da han efter 14 minutter på banen måtte udgå med smerter i læggen.

Og hollænderens værste frygt blev bekræftet, da han blev tjekket her til morgen.

Den 30-årige kantspiller har fået et riv i en muskel i læggen og må derfor holde pause i to måneder. Dermed er Robben også ude mod FC Barcelona.

TV: Gense, da Arjen Robben blev skadet i kampen tirsdag aften:

19 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere