Bekymret for Dolberg: - Han skal blive bedre

Kasper Dolberg havde tirsdag endnu en af de der aftener, hvor han ikke helt fik sat et aftryk på kampen, da Ajax mødte AEK Athen i Champions League

Der var voldsom ballade, inden opgøret mellem AEK-Ajax. Video: AP/SNTV

Potentialet er der. Det ved både vi danskere og AFC Ajax, men 21-årige Kasper Dolberg kæmper alligevel lidt med formen for tiden.

Den unge angriber har været skadet i store dele af 2018, men vendte tilbage i slutningen af september og har da også scoret fem mål i otte Eresdivisie-optrædener siden sit comeback.

Dårligt har det derfor ikke været, men i flere kampe er Kasper Dolberg faldet ud af kampene og haft svært ved at sætte sit aftryk. Særligt i Champions League, hvor han i sine fem optrædener stadig ikke har scoret.

Tirsdag aften startede han inde mod AEK Athen, men havde endnu engang svært ved at sætte sig igennem og blev derfor også taget ud med en halv time igen:

- Jeg ved ikke, om det er fordi, han ikke er helt i form. Der er ikke en nem løsning, men han skal blive lidt bedre. Men holdet skal også blive bedre til at sætte ham op, og hvis vi arbejder bedre sammen, tror jeg også, at Kasper vil blive bedre, fordi han er et utroligt talent. Han er en fantastisk person i en meget ung alder, sagde Ajax-træner Erik Ten Hag om den unge dansker efter kampen ifølge ajaxshowtime.com.

Ajax vandt kampen med 2-0 og er dermed sikre på at gå videre fra Champions League-gruppespillet. De møder Bayern München i den sidste gruppekamp.

En molotovcocktail blev kastet ind til Ajax-fansene, hvilket fik afsnittet til at bryde i brand. Foto: Ritzau Scanpix Champions League - 28. nov. 2018 - kl. 08:29 Hooligan-vanvid i Champions League - 11 tilskuere såret
Se også: FCK tager sjældent skridt: 'Helt uacceptabelt'

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere