Bendtner stråler i europæisk skuffelse

Nicklas Bendtners assist var ikke nok til sejr for Rosenborg mod Celtic

Nicklas Bendtner leverede en godkendt indsats, men det var ikke nok for Rosenborg. Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
Nicklas Bendtner leverede en godkendt indsats, men det var ikke nok for Rosenborg. Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix

Man kan ikke klandre Nicklas Bendtner for, at Rosenborg får særdeles svært ved at spille sig videre i Champions League-kvalifikationen.

For den tidligere landsholdsangriber gjorde sig godt bemærket for norske Rosenborg, der dog måtte indkassere et 1-3-nederlag, da holdet onsdag aften var på besøg hos Celtc i skotske Glasgow

Bendtner var involveret i nordmændenes mål, da han lavede en flot frispilning til Birger Meling, der sendte bolden i mål til 1-0.

Desværre for Rosenborg, der også havde danske Mike Jensen på banen, lykkedes det efterfølgende hjemmeholdet at score tre mål efter tvivlsomt norsk forsvarsspil, og dermed har Rosenborg et svært udgangspunkt inden returkampen i Trondheim.

Nicklas Bendtner og Rosenborg får svært ved at avancere i CL-kvalen. Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
Nicklas Bendtner og Rosenborg får svært ved at avancere i CL-kvalen. Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
 

Lasse Schöne indtog også en markant rolle, da Ajax spillede sig til et godt udgangspunkt i hjemmekampen mod østrigske Sturm Graz.

Amsterdam-klubben vandt 2-0 inden returopgøret i Østrig, og Schöne scorede kampens sidste mål.

Målet kom dog først, efter midtbanespilleren havde brændt et straffespark, men det lykkedes danskeren at sparke riposten i mål.

Ti minutter efter sin scoring blev Schöne skiftet ud i stedet for Ajax' 'nye gamle' mand Daley Blind, der netop er vendt tilbage til Ajax efter fire år i Manchester United.

Se også: Tidligere holdkammerat: Bendtner kan ødelægge alle

Se også: Kasakhisk kindhest til FCM: De var høje og langsomme

Se også: Surt CL-show! FCM straffet af mareridts-mål i overtiden

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere