Det har taget noget længere tid end håbet.
Men omsider er Nicklas Bendtners fremtid på plads.
Ekstra Bladets forstår på kilder i lejren omkring den danske angriber, at der er bund i de hastigt tiltagende rygter omkring angriberens aftale med Nottingham Forest, der også har danske Frederik Fisker Nielsen på kontrakt.
Nicklas Bendtner har været i Nottingham hele dagen, og han er blevet spottet på klubbens hjemmebane, City Ground.
Endnu har klubben ikke meldt noget ud om aftalen, men det forventes, at aftalen bliver offentliggjort i morgen, hvor der i forvejen er inviteret til pressemøde med nyerhvervelsen Mustapha Carayol.
Nottingham Forest har gennem den seneste periode været blandt fem bejlere til Nicklas Bendtner fra Championship. Især Wolverhampton og Queens Park Rangers var langt fremme med interessen, men i sidste ende indgik klubberne aftaler med andre emner.
Men Bendtner-lejren har ikke opgivet. Angriberens agent Ivan Marko Benes har stort set opholdt sig uafbrudt i England de seneste par uger i bestræbelserne på at få en ny klub til Bendtner.
Og det hårde arbejde giver nu omsider pote.
I Nottingham Forest kommer Nicklas Bendtner atter til at spille sammen med Henri Lansbury, der forlod Arsenal samtidig med danskeren for fem år siden.
Husker du det? Dengang Bendtner lynede mod Barcelona: