Beskæmmende! Benfica-fans smed romerlys på toårig

Portugiserne smed flere romerlys på en familietribune i onsdagens CL-kamp mod Atletico - og nu kan det spanske hjemmehold paradoksalt nok se frem til en straf  

Benfica tog en stor skalp onsdag aften, da portugiserne vandt 2-1 mod Atlético Madrid på spaniernes hjemmebane.

Men det var ikke alt, den store Lissabon-klub kunne være stolte af dagen derpå.

Da Nicolás Gaitan udlignede til 1-1 i slutningen af første halvleg, fejrede en sektion af udefansene målet ved at smide romerlys ned på en familietribune.

Her blev en toårig dreng blandt andet ramt, og ifølge den spanske avis AS blev drengen hastet til det nærmeste sygehus. Det er endnu ikke oplysninger om, hvor slemt det står til med den lille, uheldige Atlético-fan.

Se situationen med Benficas fans i videoen øverst i artiklen

Benfica undskyldte hurtigt for episoden på deres Twitter-konto.

- Handlingen fra en minoritet af vores fans er ikke støttet af klubben Benfica. Vi undskylder meget over for Atlético og deres fans, skriver den portugisiske klub.

UEFA har endnu ikke meldt ud, hvordan de vil straffe Benfica for deres fans' forfærdelige opførsel, men Atlético, der var værter onsdag aften, kan også med stor sandsynlighed se frem til en straf. Det skriver AS fredag på deres hjemmeside.

Den spanske klub har ansvar for sikkerheden på stadion - for begge fangrupper - og derfor kan de se frem til en klækkelig bøde. AS spekulerer i, om Atlético også risikerer at spille for tomme tribuner i næste CL-kamp.

Se også: Atletico Madrid for tomme tribuner

Se også: Atletico til CAS: Disculpe!

Det skete tilbage i 2008, da Madrid-klubben mødte Marseille i UEFA Cuppen. Her opstod der slåskamp mellem politiet og de franske fans, og det endte med, at Atlétio måtte spille for lukkede døre efterfølgende.

AS mener dog ikke, at Atletico skal frygte så hård en straf denne gang.

Sikkerhedsvagterne har i øvrigt forklaret, at romerlysene var meget små i størrelsen og var svære at finde frem ved kropsvisitationen uden for stadion. Så små, at de sagtens kunne gemmes flere steder på kroppen - eller endda i en lsandwich.

Kampen endte 2-1 til Benfica, der har maksimumpoint efter de første to runder.

I videoen nedenunder kan du se episoden med Benficas fans på Vicente Calderón, som en fan har filmet.

 

7 kommentarer
Vis kommentarer