Bizart pressemøde

Jose Mourinho rundede en ydmygende aften i Champions League af med et pressemøde fyldt med den nyfundne pessimisme, der har præget meget af hans tid i Tottenhams trænersæde. Men så forsøgte en reporter at trøste ham

Se episoden her. Video: AP/SNTV.

'Det bliver meget, meget svært.'

Mourinho malede solen sort til tirsdagens pressemøde og måtte grave dybt i ordforrådet efter forskellige måder at forklare over for de fremmødte reportere, at, ja, det er svært lige nu det hele. Både offensivt og defensivt og mentalt.

Udsigterne var også dystre, efter en samlet afklapsning på 4-0 sendte kriseramte Tottenham ud i mørket. Særligt for portugiseren var det den største af flere nylige nedture, og stemningen til interview-sessionen var så trykket, at det næsten kunne have lydt som de sidste dage i Førerbunkeren.

- Når du for eksempel føler, at det er SÅ svært at score et mål, så mister du som hold din selvtillid, din tro på dig selv.

- Når du samtidig ved, at defensivt kan du lave fejl og blive straffet for de fejl, så er det også meget, meget svært, uddybede den dobbelte Champions League-vinder og uddybede derefter nok en gang, hvor udsigtsløs en situation han befinder sig i.

- Med den trup, vi har i øjeblikket, kommer det til at blive meget, meget svært. For vores problemer forsvinder ikke fra i dag til i morgen, lød det sidste suk fra Tottenham-manageren, der afrundede med et par halvhjertede ord om, at de har en ny kamp om lidt og vil 'kæmpe til det sidste'.

Selvom man valgte at spille kampen for fuldt hus på Red Bull Arena i Leipzig, holdt de to trænere sig på den sikre side og hilste på hinanden med fist-bump. Foto: Ritzau Scanpix
Selvom man valgte at spille kampen for fuldt hus på Red Bull Arena i Leipzig, holdt de to trænere sig på den sikre side og hilste på hinanden med fist-bump. Foto: Ritzau Scanpix

Det skal nok gå
En af de fremmødte reportere forsøgte dog afslutningsvis at lave en gimmick ud af det, da han med telefonen oppe i den 57-årige managers ansigt gjorde sit for at muntre den pressede leder lidt op.

Mourinho havde netop sagt farvel til journalisterne, da han blev passet op ved udgangen.

- Op med humøret. Det skal nok gå, det hele, lød det fra journalisten til Mourinho, der lige skulle have den igen.

- Det skal nok blive okay. Op med humøret.

- Hvad? spurgte Mou atter en gang.

- Sæsonen. Det skal nok gå okay.

- Ja?

Et bizart optrin, der lukkede mødet.

Men det fik da antydningen af et smil frem på læberne af manden, de længe kaldte 'The Special One'.

Hans og Tottenhams første chance for genoprejsning kommer søndag, hvor Ole Gunnar Solskjærs Manchester United kommer på besøg.

Se også: Historisk lavpunkt for Mourinho

Se også: Historisk lavpunkt for Mourinho Se også: Eventyrlig CL-bedrift: Komplet mål-amok

Se også: Ydmygelse af Mourinho

13 kommentarer
Vis kommentarer