Bommert: United-træk afsløret

En seddel med taktiske instrukser fra Ole Gunnar Solskjær endte i hænderne på Barcelona-målmand ter Stegen under tirsdagens Champions League opgør

Marcus Rashford tabte en seddel med taktiske instrukser på banen under kampen mod Barcelona. Han fandt den ikke igen, før ter Stegen havde fået fingrende i den. Foto: JOSEP LAGO/Ritzau Scanpix
Marcus Rashford tabte en seddel med taktiske instrukser på banen under kampen mod Barcelona. Han fandt den ikke igen, før ter Stegen havde fået fingrende i den. Foto: JOSEP LAGO/Ritzau Scanpix

Ved stillingen 2-0 til Barcelona under tirsdagens Champions League opgør i Spanien besluttede Ole Gunnar Solskjær, at der skulle ske noget nyt.

Umiddelbart en glimrende beslutning for et træner, der har til opgave at score tre mål i løbet af tredive minutter som gæst på Camp Nou.

På bænken kunne man derfor se den gemytlige nordmand forfatte en seddel i samarbejde med træner Kieran McKenna. Skriblerierne blev herefter givet videre til Marcus Rashford, der løb tilbage på banen og begyndte at instruere sine holdkammerater.

Men taktiske overraskelser har det nu engang med at fungere bedst, hvis man ikke afslører dem for modstanderen.

Og lige netop den detalje kunne Solskjær formentlig med fordel have noteret i bunden af sedlen.

Efter at have instrueret sine holdkammerater om, at 4-3-1-2 skulle ændres til 4-4-2, løb Marcus Rashford rundt med taktik-noten i hånden i adskillige minutter.

Måske anede han ikke, hvad han skulle gøre af den. Måske kunne han ikke få sig selv til at æde den. Hvem ved?

Uanset hvad så bruger Ole Gunnar Solskjær formentlig fem minutter af en trænings-session i den nærmeste fremtid på at uddele instrukser i 'afskaffelse af taktiske instrukser, som ikke rager de andre.'

Sedlen, som skulle vende kampen på hovedet og levere en sensation, endte efter et sammenstød mellem Rashord og Barcelonas Gerard Pique i græsset foran Barcelonas straffesparksfelt.

Her blev den samlet op af Marc-André ter Stegen, som nysgerrigt foldede sedlen ud og læste indholdet. Efter et par sekunder blev den velbevandrede instruks for sidste gang krøllet sammen og kastet væk, og ter Stegen hviskede en besked videre til en medspiller.

Om udfaldet af kampen var blevet anderledes, hvis Rashford havde skaffet sig af med notatet på en mere diskret måde, kan man selvfølgelig kun spekulere i.

Man kan formentlig tillade sig at tvivle uden at træde størstedelen af fodboldfans over tæerne.

Kort efter episoden bragede Coutinho værterne på 3-0 med et drømmehug og sikrede dermed de spanske giganter en semifinaleplads mod sine tidligere holdkammerater i Liverpool.

Se også: Messi-show og kæmpe drop i Barcelona

Se også: Overbevisende Liverpool spiller sig i CL-semifinale

Fernandinho var kort for hovedet, da han blev spurgt om VAR. Foto: Ritzau Scanpix Champions League - 18. apr. 2019 - kl. 08:52 Rasende efter CL-exit: Fuck VAR!

10 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere