Annonce:
Annonce:

Boss efter eksplosion: Svært at spille onsdag - holdet er i chok

Hans-Joachim Watzke er i tvivl om holdet kan fokusere på at spille Champions League-kvartfinale allerede onsdag 18.45

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Champions League

Champions League-kvartfinalen mellem Dortmund og Monaco er blevet udsat til onsdag aften, da en eksplosion har fundet sted ved Dortmunds spillerbus, mens holdet var på vej mod stadion.

Forsvarsspilleren Marc Bartra er lettere skadet og er kommet på hospitalet med en skadet arm.

Nu står Dortmund-bossen Hans-Joachim Watzke frem og fortæller, hvordan spillerne har det.

- Det har været et sprængstofangreb på vores holdbus. Hele holdet er i chok. Sådan nogle billeder kan du ikke få ud af hovedet, siger Watzke ifølge Bild.

- Jeg håber, at holdet er i stand til at kunne koncentrere sig om kampen i morgen. I sådan en krisesituation rykker vi i Borussia kun tættere sammen, siger Watzke.

- Teknisk er det muligt at spille i morgen, men om spillerne er i stand til at spille, det er et andet spørgsmål, siger Watzke.

Nu spilles kampen i stedet onsdag 18.45.

Annonce:

- Der var ikke andre datoer til rådighed. Kampprogrammet er tæt, og AS Monaco er nødt til at kunne rejse hjem samme aften, siger Watzke.

Dortmunds schweiziske målmand Roman Bürki sad ved siden af Marc Bartra i bussen og har beskrevet forløbet til mediet blick.ch.

- Vi kører fra hotellet kl. 19.15. Da vi befinder os på hovedvejen, lyder der en kæmpe eksplosion, fortæller Bürki

- Jeg sad på bagerste række ved siden af Marc Bartra, der blev ramt af et glasskår fra den knuste bagrude.

- Efter braget krøb alle spillerne sig sammen i bussen, og dem der kunne lagde sig fladt på gulvet. På dette tidspunkt vidste vi ikke, om der ville ske mere. Politiet kom dog hurtigt og sikrede området.

- Vi er allesammen chokerede og i minutterne efter tænkte vi på ingen måde på fodbold, siger Dortmund-målmanden.

Du kan følge situationen i Dortmund live her.

Kaos før Champions League: Eksplosion rammer spillerbus

Flere billeder af Dortmund-situationen her: Fotos: AP

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Pas på ønsker i Venstre - de kan gå i opfyldelse
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: