Bossernes batalje: Sviner efter sidste fløjt

Chelsea-træner Thomas Tuchel bad Portos Sergio Conceicao om at ‘fucke af’, efter London-klubben tirsdag aften nåede Champions League-semifinalerne

Bølgerne gik højt efter slutfløjt. Foto: Christina Quicler/Ritzau Scanpix
Bølgerne gik højt efter slutfløjt. Foto: Christina Quicler/Ritzau Scanpix

Med en 2-1-sejr over Porto er Chelsea klar til enten at møde Real Madrid eller Liverpool, når der spilles semifinaler i Champions League.

Kvartfinalen sluttede med kontroverser og en balje mellem cheftrænerne midt på banen.

En coronavenlig knytnæve efter slutfløjt blev ifølge den portugisiske avis Record ledsaget af en ‘fuck off’-kommentar fra Chelseas Thomas Tuchel til Portos Sergio Conceicao.

Det eskalerede til en større debat midt på banen.

Tv-billeder viste Porto-træneren debattere med en dommer, mens Pepe skældte ud på tyskeren.

På den efterfølgende pressekonference sagde Conceicao ifølge Daily Mail:

- Manden inde ved siden af fornærmede mig. Jeg fortalte dommeren, at fjerdedommeren havde hørt fornærmelsen.

- Han fornærmede mig, siger Marcelo Del Pozo/Ritzau Scanpix
- Han fornærmede mig, siger Marcelo Del Pozo/Ritzau Scanpix

- Mit engelsk er ikke perfekt, så der er ingen grund til at tale mere om det. Der blev ikke udvekslet ord, fordi jeg var fokuseret på kampen, så jeg ved ikke, hvorfor han reagerede.

- Men jeg forstod det ikke. Jeg hørte nogle fornærmelser, men det er overstået. Det var ikke kønt, og min irritation til sidst havde at gøre med det. Jeg talte ikke engang med ham, sagde Porto-træneren.

Ingen skade sket, siger Tuchel. Foto: Marcelo Del Pozo/Ritzau Scanpix
Ingen skade sket, siger Tuchel. Foto: Marcelo Del Pozo/Ritzau Scanpix
 

Thomas Tuchel nedtonede situationen.

- Det var bare en lille diskussion mellem mig og deres træner, og lige pludselig fulgte alle efter mig. Ingen skade sket, sagde Chelsea-bossen.

Undervejs i kampen havde trænerne udvekslet ord på sidelinjen i en situation, hvor Porto ville have straffespark.

- Det var sådan en halv 'Wolf of Wall Street'. Mikkel Beckmann fortæller her om opholdet hos cypriotiske Apoel (+).

På lørdag sender Ekstra Bladet eksklusivt Copa del Rey-finalen mellem Barcelona og Athletic Bilbao. Kan Martin Braithwaite løfte sit første trofæ for storklubben. Se med her (PLUS+)