Braithwaites smuthul

Martin Braithwaite kan trods manglende registrering alligevel komme i kamp for Barcelona i Champions League - men scenariet er ikke videre sandsynligt

Studie fra 15. juni: Braithwaite med debutmål - har han løftet sig eller har han fået bedre medspillere? Allan Olsen analyserer danskerens start i Barcelona. Produktion: Emma Svendsen/Maya Westander

Champions League har været lukket land for Martin Braithwaite i Barcelona. Det skyldes, at danskeren kom så sent til den catalanske klub, at han ikke var med blandt de navne, klubben har registreret som spilbare i turneringen.

Alligevel er den danske angriber rejst med truppen til Portugal, hvor resten af Champions League vil blive afviklet. For der er nemlig alligevel en mulighed for, at vi kan få ham at se i aktion.

UEFA har nemlig udarbejdet et helt appendiks med tillægsregler som følge af covid-19-situationen, og det er en af dem, der kan komme i spil. Men det kræver et temmelig specielt setup.

For ifølge tillægsregel 1.2.1 kan et hold nemlig efterregistrere en spiller, hvis specielle covid-forudsætninger er opfyldt.

Det betyder i praksis, at hvis spillere falder fra på grund af coronavirus - som forsvarsspilleren Jean-Clair Todibo, der ikke er med i Portugal - og truppen derfor ikke er konkurrencedygtig, så kan man benytte ikke-registrerede spillere.

Der er dog et 'men'. For hvis man skal gøre det, så skal færre end 13 registrerede spillere være tilgængelige. Og da Barcelona ud over Braithwaite har taget 25 registrerede spillere med til Portugal, så skal truppen rende panden direkte ind i en coronamur og få 13 mand smittet.

Martin Braithwaite kan komme i kamp for Barcelona i Champions League - men det kræver et mindre mirakel. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
Martin Braithwaite kan komme i kamp for Barcelona i Champions League - men det kræver et mindre mirakel. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
 

Altså ikke videre sandsynligt - men træner Quique Setién har altså alligevel valgt at tage danskeren med - fuldstændig som da han var med klubben i Napoli i 1/8-finalen.

Barcelonas første udfordring blive Bayern München i kvartfinbalen. En kamp, der spilles fredag aften kl. 21 på Estadio da Luz i Lissabon. En kamp, du naturligvis kan følge med i live her på sitet.

Se også: Aflyst kort før kampstart: Kaos i ny Champions League

Se også: 100 mio. kr. på højkant: Dansk mester direkte i gruppespil

Fotos: Stoyan Neno/Reuters, Albert Gea/Ritzau Scanpix, Tottenham og Glyn Kirk/Ritzau Scanpix Sport og Spil Monsterlønninger - de er Danmarks bedst betalte

Martin Braithwaite fejrer Esbjergs pokaltriumf i 2013 med matchvinder Youssef Toutouh. De seneste år er karrieren gået i hver deres retning for de to Esbjerg-helte. Foto: Lars Krabbe Sport og Spil Braithwaite endte i Barça: Sådan gik det de andre pokalhelte

18 kommentarer
Vis kommentarer