Burde Bayern-profil have fået rødt kort?

Bayern ydmygede Porto tirsdag aften, men måske ville udeholdet have haft en større chance for comeback i anden halvleg, hvis Bayerns Holger Badstuber var blevet udvist kort før pausen

I går spillede Bayern München og Porto den anden indbyrdes kvartfinale, som endte med en Bayern-sejr på 6-1. Det betød, at Bayern gik videre samlet 7-4, efter at have tabt det første opgør med 3-1 i Portugal.

Josep Guardiola, Bayerns træner, sidder nu igen trygt i trænersædet efter den store sejr over Porto, efter en urolig uge, hvor klubben som nævnt først tabte 3-1 til Porto – og hvor klubbens mangeårige læge Dr. Müller-Wohlfahrt efterfølgende sagde op i protest efter nederlaget i Portugal.

Alt var dog ikke fryd og gammen i kampen, da en Bayern-spiller godt kunne have set rødt allerede i første halvleg.

Se også: Flot Bayern - men se lige disse comebacks!

Efter 41 minutter fik Ricardo Quaresma bolden på Bayerns banehalvdel, men hjemmeholdets forsvarsspiller Holger Badstuber havde i sinde at stoppe ham med det samme.

Badstuber valgte noget drastisk at hoppe ind i tacklingen med knopperne forrest til fare for modstanderen.

Porto-profilen lå da også og ømmede sig voldsomt efter den hårde tackling, men Badstuber fik kun gult kort for forseelsen. En beslutning fra dommer Martin Atkinson, som måske burde have været anderledes.

Badstuber var dog ikke den eneste, der var indblandet i en kontroversiel sag – det var en Porto-profil bestemt også.

Se også: TV: Se Bayerns massakre - fem mål på 25 min

Quaresma, som blev dobbelt målscorer i det første opgør, begik nemlig som Badstuber også en grov forseelse.

Porto-profilen stoppede Juan Bernat med ulovlige midler i perioden, hvor Bayern allerede var foran 2-0. Bernat fik frispark i situationen, men Quaresma havde åbenbart også behov for at markere sig over for Bayern-spilleren og gav efterfølgende Bernat et riv i ansigtet.

En situation, som godt kunne have givet et rødt kort, men Quaresma slap helt for straf fra dommeren.

Se situationen her og vurder selv:

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere