Champions Leagues allerstørste stjerner

Ekstra Bladet har gennem hele ugen gennemgået Top 50 blandt spillerne i Champions League-historien. Nu er vi kommet til 'Toppen af toppen'. Se de øverste fem spillere her

Samuel Eto'o har gjort det fantastisk i Champions League. Her ses han i en kamp mellem Danmark og Cameroun (Foto: Lars Poulsen)
Samuel Eto'o har gjort det fantastisk i Champions League. Her ses han i en kamp mellem Danmark og Cameroun (Foto: Lars Poulsen)

Ekstra Bladet har valgt at trække denne artikel, da det ikke er lykkedes at verificere hovedforfatterens identitet. Grunden til, at der fremgår en journalist fra Ekstra Bladet på samme byline er udelukkende, at den pågældende Ekstra Bladet-journalist har oversat interviewet og gjort den klar til publicering online. Ekstra Bladet beklager.

Mandag bragte Ekstra Bladet første del af en serie om de 50 største spillere i Champions League-historien.

I dag er vi kommet til de absolutte topplaceringer, se her hvem der har imponeret mest.

Se også hvem der ellers er på listen:

Fra seks til 10

Fra 11 til 20

Fra 21 til 30

Fra 31 til 40

Fra 41 til 50

1. Clarence Seedorf (Holland)

Fire Champions League-titler: 1995 med Ajax, 1998 med Real Madrid, 2003 og 2007 med AC Milan

Fire Champions League-titler med tre forskellige klubber: Ingen anden har matchet hans præstation. Clarence Clyde Seedorf, født 1. april 1976 i Paramaribo, er derfor vores uomtvistelige nummer 1. Kolde facts er ikke alt, selvfølgelig. Seedorf var allerede nøglespiller som 18-årig. Velsignet med et fantastisk blik for spillet, delikate pasningsevner, et kraftfuldt spark og en atlets kropsbygning. I adskillige år var Seedorf bedste i alle test i Milan, og han er så muskuløs, at han ikke må træne med vægte. Seedorf var imponerende allerede som baby. Søstrene kaldte ham King Kong. Hans naturlige lederevner viste sig i børnehaven, hvor Seedorf agerede fredsmægler i stride om legetøj og trøstede børn, der savnede deres forældre.

I 1992 fik han sin debut hos Ajax. 16 år gammel og den yngste spiller, der nogensinde har repræsenteret klubben. Seedorf lignede én i tyverne. Tre år senere var han en del af det Ajax-hold, der mødte Milan i Champions League-finalen i Wien. Han havde ingen stor aften og blev udskiftet efter 54 minutter. Men efter afslutningen på en spændende kamp delte hans glædestårer på sejrspodiet med sine venner Patrick Kluivert, Winston Bogarde, Edgar Davids og sin helt Frank Rijkaard.

Tårerne ville komme igen tre gang mere. Først med Real Madrid, som slog Juventus i finalen i 1998 i Amsterdam. I 2003 gik det igen ud over Juventus, denne gang med Milan. Fire år senere sejrede Seedorf & Co. over Liverpool i Athen.

Så hvorfor tårerne? Seedorf laver en slående sammenligning, når han beskriver følelsen af at vinde Champions League:

- Forestil dig, at du har bygget et hus med dine hænder, og nu er det færdigt. Den følelse af at det er færdigt. Det øjeblik gør mig meget emotionel.

Seedorf er elsket i Italien, hvor han har spillet i præcis ti år. Hollænderen er altid blevet betragter som et lidt irriterende snakkehoved, som én man aldrig rigtig kunne regne på, når det virkelig gjaldt.

Men i 115 Champions League-kampe har han bevist, hvor meget fejl hans kritikere har taget. - Det er irriterende, at jeg ikke er et naturligt valg for landstræneren, når man ser på min rekordliste, siger han og fortsætter:

- Men alt, jeg tænker på nu, er: Hvad kan jeg stadig opnå? Der er fortsat mange pokaler, der skal vindes med Milan. I øjeblikket er holdet igennem en overgangsperiode med henblik på at komme tilbage på vores tidligere niveau. Jeg er glad for at investere mine kræfter i det. Jeg tror, jeg slutter min karriere her.

Hans bedste minde bortset fra finalesejrene?

- Semifinalen med Milan mod Manchester United i 2007. Vi tabte den første kamp 3-2, men vandt returen 3-0.

Seedorf spillede helt forrygende. Hans modstander Wayne Rooney sagde:

- Jeg har sjældent set én gøre, hvad han gør på banen.

2. Raúl (Spanien)

Tre Champions League-titler: 1998, 2000 og 2002 med Real Madrid

Raúl Gonzalez Blancos karriere drejer sig om tal. Fra karakterer til rekorder, fra hæderkronede lister til hans fejrede nummer 7. ’Raúl Madrid’ plejede de at sige i hans velmagtsdage. Det sagde faktisk alt ham. Han og ingen anden var personifikationen af Real Madrid. Et bysbarn, der tilbragte hele sin karriere på Bernabéu - hvis man ser bort fra en kort periode i hans ungdom, hvor han var hos ærkerivalen Atlético – indtil han 26. juli 2010 annoncerede sit skifte til Schalke 04.

Han har aldrig været den hurtigste, aldrig den meste elegante eller den bedste tekniker. Fysisk styrke er heller ikke noget, han kommer med, selv om han måler 182 centimeter og vejer 74,5 kilo.

Hvad ’El Capitan’ er berømt for er sin evne til at score mål. Han er manden med en ufattelig næse for mål, for chancer, for halve chancer. Han er manden, der har gjort det til en vane at være det rette sted hele sin karriere.

- Gi’r du ham plads i feltet, så får du et problem, sagde hans tidligere holdkammerat Ruud van Nistelrooy engang.

Raúl scorer altid. Alle steder fra. Smukke mål. Grimme mål. Men det vigtigste er, at han altid scorer. Og så er der hans rygte.

Han var en levende legende på Bernabéu, det ubestridte idol hos Real Madrid-tilhængerne.

Raúl har været den mest scorende i Champions League i adskillige år. Han har scoret 68 gange på 14 år. Han har vundet trofæet tre gange og scoret i to af finalerne (mod Valencia i 2000 og mod Bayer Leverkusen i 2002). Om Champions League-treblen siger han:

- Det var fantastisk at vinde tre, men jeg tænker allerede på den næste.

Raúl var den første spiller, der brød den magiske barriere på 50 Champions League-mål, og han kan også prale af flest kampe i turneringen: 136.

Han hylder sin kone, topmodellen Mamen Sanz, ved at kysse sin bryllupsring, hver gang han scorer. Alle hans fire sønner har fået navn efter fodboldspillere. Heldigvis blev hans datter skånet for den ære…

Raúl, som er en passioneret fan af tyrefægtning, har svoret, at han aldrig vil spille for nogen anden klub i Spanien end Real Madrid.

3. Samuel Eto’o (Cameroun)

Tre Champions League-titler: 2006, 2009 med Barcelona og 2010 med Inter

Angriberen fra Nkon i Cameroun har et ry for at være lidt af en ballademager. Men han er en ballademager med masser af trofæer på kaminhylden. Officielt har Eto’o fire Champions League-medaljer, men han var ikke i den Real Madrid-trup, der slog Valencia i finalen i 2000, og han spillede faktisk kun tre kampe for klubben hele sæsonen. Så den første kan trækkes fra. Men Eto’o har dog taget revanche for 2000, og han satte sit fodaftryk på finalerne i 2006 og 2009 med mål mod henholdsvis Arsenal og Manchester United.

Han sikrede sit tredje Champions League-trofæ på fire år i sidste sæson. Denne gang med Inter, hvor han var havnet i en transfer, der sendte Zlatan Ibrahimovic den anden vej. Og selv om han ikke scorede, var han en meget vigtig del af José Mourinhos vindende hold.

Eto’o arbejde så hårdt i venstre side i både semifinalen og i finalen, at man skulle tro, at han var en af forsvarsspillerne. Det er fantastisk trænerarbejde over for en irriterende spiller, der for ofte går efter den personlige succes. Én der har haft kontroverser med Ronaldinho og Roger Milla, én der har totalsmadret sportsvogne og vist en fundamental mangel på pli (’Madrid, røvhuller - hyld mestrene!’ for eksempel).

Men Eto’o har ændret sig. Er blevet mere moden, mere rolig. Han har prøvet det hele. Han kender spillet. Han vil ikke være den skøre skid længere. Han vil vinde trofæer – og påskønnelse og respekt. Det får hans generøse side frem. Engang ga’ han sine landsholdkammerater hos Cameroun en sejrbonus, og han ga’ han hver og en et Rolex ur til en værdi af 220.000 kr., da landet kvalificerede sig til VM 2010.

I finalen i 2006 hjalp Eto’o Barça med at generobre initiativet, da han udlignede mod Arsenal. I 2009 scorede ’Den sorte panter’ føringsmålet mod Manchester United. Hans bedste sæson var i 2005/06, hvor han og Ronaldinho henrykkede Spanien og Europa. De udgjorde en dødbringende duo med en perfekt forståelse, der gjorde dem i stand til at finde hinanden uden at kigge. At have en Thierry Henry eller en Lionel Messi på holdet var naturligvis heller ikke noget handikap. Men de store stjerner, kongerne, var Ronaldinho og Eto’o. Uheldigvis farede de to førerhunde i struben på hinanden på træningsbanen i 2007 – lavpunktet for dem begge. De kom aldrig tilbage til de højder, de ramte i 2005/06. Men Eto’o fortsætter med at stable trofæerne op.

4. Paolo Maldini (Italien)

Tre Champions League-titler: 1994, 2003 og 2007 med Milan

Onsdag aften 25. maj 2005. Anfører Paolo Maldini står på Atatürk Olympiske Stadion med kun én ting i tankerne: At løfte det store trofæ med de røde bånd, som han kan se foran sig, for tredje gang.

Det er kvælende hedt ved Bosporus’ bredder. 70.024 fans laver et helvede larm. Liverpool-tilhængerne larmer mest. Maldini, som spiller sin femte Champions League-finale, hilser på Steven Gerrard, og kampen begynder. Tusinder af blitze lyser stadion op, da Liverpool – i rødt – sparker kampen i gang. AC Milan er i hvidt. Maldini ser afslappet ud. Kampen er kun 40 sekunder gammel, da Milan får sit første frispark. Andrea Pirlo gør sig klar i højre side af banen, fem meter udenfor feltet. Maldini venter. Han står halvanden meter udenfor feltet.

Da Pirlo sparker til bolden, stormer han frem. Bolden havner det helt rigtige sted. Maldinis halvflugter rammer græsset og får fart nok til at passere skoven af Liverpool-ben. Målmand Dudeks udsyn er spærret, og boldens fart efterlader ham uden chance. På en eller anden måde får han fingertipperne på bolden, men kan ikke forhindre den i at ramme nettet. 1-0, efter 51 sekunder!

Maldini stormer væk. Ser efter sine holdkammerater, der omslutter ham i jubel – ellevilde af glæde. Den ældste spiller til at score i en europæisk finale. Og samtidig det hurtigste mål nogensinde i en finale.

Maldini ved det. Det er en spand koldt vand i hovedet på Liverpool. Milan fortsætter i samme stil og spiller vidunderlig fodbold. Maldini ser sin holdkammerat Hernan Crespo fordoble og tredoble føringen. Alle tror, at kampen er afgjort. Også Maldini, måske. Liverpool lusker i omklædningsrummet. Det er samme historie i begyndelsen af 2. halvleg. Dudek laver en stor redning på et Shevchenko-frispark, der burde have givet det fjerde mål. Så bliver verden vendt fuldstændig på hovedet. Liverpool begynder at presse på i den anden ende og gør det til 3-3 i et sensationelt comeback. Maldini har aldrig oplevet noget lignende, men hans hold er også fightere. De kommer ovenpå igen, men Dudek står sit livs kamp og ødelægger det for italienerne på trods af flere store chancer.

Straffesparkskonkurrence. Maldini ser til fra midterlinjen. Ser Serginho, Pirlo og Shevchenko brænde. Trofæet går til Liverpool. Ufatteligt.

- Det var min karrieres største skuffelse, vil Maldini senere indrømme. Han fjerner hurtigt sølvmedaljen fra sin hals. Der vil gå to år, før han får sin revanche og sin tredje Champions League-sejr.

5. Fernando Morientes (Spanien)

Tre Champions League-titler: 1998, 2000 og 2002 med Real Madrid

Fernando Morientes har altid leveret i Champions League. Den store angriber vandt trofæet tre gange med Real Madrid, men han viste også sig selv godt frem i turneringen med andre klubber. Hans karrieres højdepunkt var åbningsmålet i finalen i 2000 mod Valencia. Salgado stod for indlægget, Morientes for afslutningen med hovedet ved den bagerste stolpe. I Madrid var Morientes en publikumsdarling. Han fik sig et godt venskab med klublegenden Raúl, men i 2005 – efter otte år på Bernabéu – blev han lånt ud til AS Monaco, fordi den nye træner Carlos Queiroz ikke mente, at der var brug for ham.

I fyrstedømmet fortsatte Morientes med at gøre, hvad han er god til: score mål.

Helt sensationelt hjalp han sin nye klub til at nå Champions League-finalen. Han scorede ni mål på vejen - inklusive to i kvartfinalen, der var med til at slå hans arbejdsgiver Real ud. Han fik dermed gjort sit regnskab op med Queiroz. Han sluttede som turneringens topscorer, men FC Porto satte en stopper for hans drøm om en fjerde Champions League-triumf.

1 af 5 Den bedste blandt de bedste. Champions League tiltrækker de største stjerner og blandt dem kommer Clarence Seedorf ind på førstepladsen (Foto: AP)
2 af 5 Raul fra Real Madrid kommer ind på en fornem, fornem andenplads på listen over de største stjerner i Champions League (Foto: AP)
3 af 5 Nummer fire på stjerne-paraden er Paolo Maldini (Foto: AP)
4 af 5 Fernando Morientes kommer ind på en flot, flot femteplads på listen over de største stjerner i Champions League (Foto: AP)
5 af 5 Samuel Eto'o har gjort det fantastisk i Champions League. Her ses han i en kamp mellem Danmark og Cameroun (Foto: Lars Poulsen)
0 kommentarer
Vis kommentarer