Annonce:
Annonce:

Champions Leagues største stjerner - 11-20

Champions League-historien er spækket med stjerner. Se her hvem der er med på listen, nu hvor vi nærmer os toppen af toppen

Både Carles Puyol, Xavi Hernandez og Andres Iniesta er at finde på listen over de største stjerner i Champions League. Her jubler de i landsholdstrøjen (Foto: AP)
Både Carles Puyol, Xavi Hernandez og Andres Iniesta er at finde på listen over de største stjerner i Champions League. Her jubler de i landsholdstrøjen (Foto: AP)
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Champions League

Ekstra Bladet har valgt at trække denne artikel, da det ikke er lykkedes at verificere hovedforfatterens identitet. Grunden til, at der fremgår en journalist fra Ekstra Bladet på samme byline er udelukkende, at den pågældende Ekstra Bladet-journalist har oversat interviewet og gjort den klar til publicering online. Ekstra Bladet beklager.

Mandag bragte Ekstra Bladet første del af en serie om de 50 største spillere i Champions League-historien.

I dag bringer vi listen fra 11 til 20.

Se her hvem der ellers er på listen

Fra 21 til 30

Fra 31 til 40

Fra 41 til 50



11. Filippo Inzaghi (Italien)

To Champions League-titler: 2003 og 2007 med AC Milan

Han er usynlig i lange perioder. Du tænker, om han overhovedet er på bane. Han er i hvert fald på holdkortet. Nå ja, han løber rundt, eller trasker ville være et mere passende ord.

Det er Filippo ‘Pippo’ Inzaghi. Professionel goal-getter. A fox in the box – en ræv i feltet: det er den bedste made at beskrive ham på.

Annonce:

Gi’ ham ikke så meget som en centimeter, for han kan skabe et mål ud af en sådan luksus. Den i Piacenza fødte Pippo bor så tæt på offside-grænsen, som der overhovedet er tilladt. Han piner forsvarsspillere med sin tilstedeværelse, lokker dem ud af deres komfortzone. Det behøver kun fungere én gang, og han har opnået, hvad han ville. Sådan har det været i år. Det er sådan, at den snu Inzaghi scorer sine mål. Sir Alex Ferguson sagde engang om ham:

- Inzaghi blev født i offside.

Han har allerede scoret 46 mål i Champions League. Faktisk har han scoret i alle internationale klubturneringer. Hans stjernestund i Champions League var i 2007, to år efter det forsmædelige nederlag til Liverpool. I Athen fik Milan endelig sin revanche over The Reds. Lige før pausen rettede Inzaghi med brystet Pirlos frispark af og scorede det første. Og otte minutter før tid brød hans Liverpools modstandskamp med et af sine varemærkemål. Angriberen blev ved med at sætte modstanderens offside-fælde under pres, indtil den brød sammen, og en Kaká-aflevering sendte ham alene igennem. Inzaghi så sit bytte. Med kinderne pustede op, stormede han ned mod Reina, svingede ud til siden og rullede bolden under målmandens krop. Game over. Den noget skyede, men balsamiske aften i Athen (24 grader) tilhørte ham.

Annonce:

- Jeg har drømt om at score to gange i en finale, siden jeg var lille. Disse to mål var de vigtigste i mit liv.

- Det var en uforglemmelige aften, den er en del af mig, og jeg vil værne om den hele livet.



12. Edwin van der Sar (Holland)

To Champions League-titler: 1995 med Ajax og 2008 med Manchester United.

13 år. Så længe skulle Edwin van der Sar vente, før han kunne lægge hænderne på sit andet Champions League-trofæ. Han var 24, da han spillede sin første finale. For Ajax mod Milan i 1995. Amsterdam-holdet havde det hårdt, men nægtede at gi’ sig. Ikke mindst takket være

van der Sar, der selv dengang var en stor spiller.

Annonce:

Spol 13 år frem, til Moskva. Efter ophold i Juventus og Fulham er van der Sar endelig ankommet til den klub, han anser for sit hjem: Manchester United. Han føler den blinde tillid fra Ferguson, fra hele klubben, lige fra fans til spillere, lige fra køkkenpersonalet til banepasseren. Van der Sar reddede Manchester United fra nederlag mod Chelsea i finalen. Hans hold dominerede i starten, men London-klubben var bedst efter pausen. Den høje mand fra lavlandet forsvarede sit mål med selvsikkerhed, selv om Lampards udligning truede med at ødelægge hans humør. Og så kom straffesparkskonkurrencen. Dramaet folder sig ud foran næsten 68.000 fans, der nygerrigt følger med gennem den dystre regn. Banen er et hængedynd. Van der Sars hår klistrer mod hans hoved. Han giver sig selv en peptalk, står der helt i grønt. Han har aldrig været den store straffesparks-stopper, men han føler, at det kunne være hans aften. Først skal han have sit hold tilbage på lige. John Terry placerer bolden på pletten. Scorer han, er Chelsea mestre. Van der Sar kaster sig til den forkerte side, og han kun bede til, at bolden går forbi målet. Det gør den. Terry glider, da han sparker, og bolden suser forbi den højre stolpe.

Van der Sar føler, at heldet nu svinger hans vej. Lige før Anelkas forsøg klapper han sine hænder kraftig sammen og går ind mod stregen. Anelka, som har spillet en dårlig kamp, vælger det venstre hjørne, det gør van der Sar også. Han kaster sig og parerer bolden væk fra sit mål. Manchester United har vundet. Van der Sar støder begge arme i vejret og råber ’yeah, yeah.’



13. Paul Scholes (England)

To Champions League-titler: 1999 og 2008 med Manchester United

Alex Ferguson lod veteranen Paul Scholes starte inde i den 2008-finale, hvor van der Sar spillede en så stor rolle i Manchester Uniteds sejr. Hvorfor? Fordi han havde været ude med karantæne i klubbens forrige finale i 1999.

Han har aldrig svigtet sin managers tillid. Du kan bygge dynastier omkring Scholes. Flittig, krigerisk, aldrig fraværende. Scholes spiller enhver kamp som var det hans sidste.

Annonce:

Han var en af Fergies Fledglings (Fergies unger) i midt 90’erne sammen med Beckham, Giggs og Nevilles-brødrene. Han trak sin første røde trøje over hovedet som 14-årig efter at være blevet opdaget i kamp for sin skole. Scholes var også en ret god cricketspillet dengang. Han er en af de store nu. Men ikke med et bat. Hver sommer sætter han sig ned sammen med Sir Alex for at høre, om der stadig er brug for ham. I sommer var svaret igen ja, selv om han har passeret de 35. Englands landstræner Fabio Capello prøvede endda at lokke ham ud af landsholdspensionen til VM 2010. Scholes sagde tak, men nej tak. Manchester United er hans eneste hold nu.

Hvem kan glemme det vanvittige højrebens spark, der smaskede ind i det højre hjørne mod Barcelona på Old Trafford i 2008? Han kan meget vel have været den mest lykkelige mand af dem alle, da United vandt titlen det år. Scholes blev tvunget til at se 1999-finalen fra tribunen og var tæt på et nervøst sammenbrud. Heldigvis er der retfærdighed til – selv i fodbold. Zinedine Zidane og Bobby Charlton har nok allerbedst sat ord på fænomenet Paul Scholes. Ifølge Zizou er Scholes ’min hårdeste modstander. Han er utvivlsomt sin generations største spiller’. For Sir Bobby er ’Paul altid i så stor kontrol og så millimeterpræcis med sine afleveringer, at han er en smuk spiller at følge’.



14. Andrés Iniesta (Spanien)

To Champions League-titler: 2006 og 2009 med Barcelona

Annonce:

At være i besiddelse af et stort ego er ikke noget, du kan beskylde Andres Iniesta for. Selv ikke efter at have været hjernen bag Spaniens første verdensmesterskab i Sydafrika i sommer. Det siges, at han er en beskeden, kultiveret drømmer. Hans kælenavn er ’Cerebro’ (hjernen). Barcelonas hjerne. Louis van Gaal gav ham Champions League-debut 29. oktober 2002 mod Club Brügge. Han blev snart en af turneringens stjerner.

Han har været igennem hele Barcelonas akademi, siden han kom til klubben som 12-årig. Han begyndte som defensiv midtbanespiller, men snart stod det klart, at Iniestas teknik og boldkontrol ville være spildt i en ikke-angrebsposition.

Han startede på bænken i Champions League-finalen i 2006 mod Arsenal. Men det var da han og Henrik Larsson kom på banen i begyndelsen af 2. halvleg, at Barcelona fik det skub, der havde manglet i 1. halvleg. Tre år senere hjalp Iniesta sit hold med at få en drømmestart. Kampen var ti minutter gammel, da han lavede en frispilning til Eto’o, som passerede Edwin van der Sar: 1-0. Senere den aften fik den lille mand sine hænder på det store trofæ igen.

Annonce:

Titlerne har ikke taget sulten fra ham, men han forbliver ydmyg, fordringsløs og stille. Han kan li’ at være i baggrunden og ikke gøre for meget væsen af sig. Men stille mennesker er ofte eftertænksomme. Du hører ham aldrig, men du fornemmer altid hans tilstedeværelse.



15. Deco (Portugal)

To Champions League-titler: 2004 med FC Porto og 2006 med Barcelona

Deco (fulde navn: Anderson Luis de Souza) omfavner Champions League-trofæet. Det er 2004, og han er ikke hos Barcelona, Real Madrid eller Manchester United. Han er hos de sensationelt stærke FC Porto.

Den beskedne portugisiske klubs er vokset i statur under flamboyante José Mourinho, som førte ’Dragerne’ til Champions League-sejren. Bare et år efter at have guidet dem til succes i UEFA Cup’en. Deco, som vil nå at få over 100 Champions League-kampe, var The Special One’s forlængede arm på banen. Den brasiliansk fødte midtbanemand – en vidunderlig pasningsspiller – bestemte hastigheden, som hans hold skulle spille i. Deco vidste, at der var nødvendigt at holde linjerne og kun angribe, når situationen tillod det.

Annonce:

Hans mål i Champions League-finalen i 2004 var det ultimative udtryk på den strategi. Deco startede selv kontraangrebet, der på effektiv vis afgør kampen. Porto er allerede foran med én mod AS Monaco. Deco sender en smuk aflevering af sted til Aleinichev, løber i position, får bolden tilbage og afslutter køligt med et præcist spark. Der er ikke et smil på hans ansigt, men et frækt udtryk. Som om han siger ’hvad havde I regnet med? Jeg er den største’. Det er han den sæson. Og senere – efter hans skifte til Barcelona – fortsætter Deco med at skinne. Hans andet Champions League-trofæ vinder han i 2006.

I Portugal blev han ofte kaldt Art Deco. Alt, han rørte ved dengang, var smukt. UEFA valgte ham som den bedste klubspiller og som bedste midtbanespiller den sæson, og han fik også titlen som kampens bedste i 2004-finalen. Han stod for de fleste assist i den Champions League-sæson og var den spiller, der blev begået flest frispark imod. Det sidste viste, hvor svært forsvarsspillerne havde ved at styre ham. Uheldigvis gik det ned ad bakke for Deco efter den anden Champions League-sejr. Han faldt aldrig rigtig til i Chelsea. Knas i privatlivet – han nåede igennem tre koner og fik fem børn undervejs – og hans alt andet end beskedne ego var årsagen til de fleste af hans problemer.



16. Carles Puyol (Spanien)

To Champions League-titler: 2006 og 2009 med Barcelona

Annonce:

Ordet anfører kunne være blevet opfundet kun med henblik på Carles Puyol. Uovervindelig, inkarneret. Midtbanespillerne føler sig mere frie, mere rolige med ham bag sig. Puyol ser alt, kvæler problemer i opløbet og er ikke til at flytte, når det er nødvendigt at gå i duel med sin direkte modstander. Benhård.

Han er en stor træner på banen og vil helt sikkert fortsætte uden for banen, når han stopper karrieren. Puyol blev født til at bære anførerbindet. Hans holdkammerater kan bevidne, at han taler i samtlige 90 minutter. Og det, han siger, er altid positivt og konstruktivt med en ting for øje: at vinde.

Med hans defensive makker i Barcelona Gerard Piqués ord:

- Selv om du er foran 3-0, og der kun mangler sekunder af kampen, er Carles ham, der af sine lungers fulde kraft vil råbe dig op, hvis du ser ud til at miste koncentration.

Annonce:

Han har været i Barcelona i 16 år. Det var også hans alder, da han første gange iførte sig Blaugranas trøje. Han havde spillet alle pladser på det tidspunkt. Startede som målmand, blev rykket op som angriber, så tilbage på den defensive midtbane, højre back og til sidst midterforsvaret. Han havde størst succes på de to sidstnævnte positioner, hvor han har høstet bunker af ros.

Han fik sin Champions League-debut under Louis van Gaal i 1999 og blev anfører i 2004 efter Luis Enriques afgang. Puyol har været Barças ubestridte leder lige siden. Altid med det ‘heavy metal-hår’, der passer så godt til ham. Blæsende i vinden på Camp Nou.

Muren, som Barcelona-tilhængerne kalder ham, har løftet Europas største trofæ to gange. Han styrede sit forsvar bestemt i både 2006 og 2009 mod engelsk Premier League-modstand. For Puyol var der kun ét tænkeligt udfald. Hans hårde arbejde fik det til at ske.



17. Paulo Sousa (Portugal)

To Champions League-titler: 1996 med Juventus og 1997 Borussia Dortmund

Annonce:

Ikke et navn, du har lige på tungen? Paulo Sousa gennemskar Europa i jagten på sin fodboldlykke. Den defensive midtbanespiller fandt den først i Italien, siden i Tyskland. Ellers plagede skader ham, før og efter. Særligt efter – han blev tvunget til at stoppe kun 31 år gammel. Men ikke før Sousa havde realiseret sit potentiale.

Hans første Champions League-triumf var i 1996 for Juventus mod Ajax. Han forlod ‘Den gamle dame’ lige efter til fordel for Dortmund, og utroligt nok gentog han bedriften. Borussia nåede finalen efter at have sendt Manchester United ud i semifinalen.

Skæbnen ville, at Sousa stod over for det hold, han havde forladt 12 måneder tidligere. Portugiseren i de tyske farver kom ud som sejrherre. Ved at gøre det blev han den kun anden spiller, der har vundet Champions League to år i træk med to forskellige klubber. Paulo Sousa, navnet burde ligge lige på din tunge. Ingen legende, men en vinder. En dobbeltvinder af trofæet, som hele Europa higer efter.



18. Xavi (Spanien)

To Champions League-titler: 2006 og 2009 med Barcelona

Annonce:

Xavier Hernandez Creus, født i Terrassa i Barcelona-provinsen, ligner én, der kunne have været medlem af Sopranos. Han er i hvert fald kriminelt god. Xavi er manden, du kan regne med, hvis du skal ud af en umulig situation.

Han blev man of the match i 2009-finalen mellem Barcelona og Manchester United. Han stod for pasningen, som Messi satte ind til Barças andet mål. Det var Xavis revanche for 2006-finalen, hvor Frank Rijkaard lod ham stege ude på bænken hele kampen.

En spiller med alle de bedste værktøjer. Og en vinder. Han har vundet alt, der er værd at vinde. Det er måske ikke så underligt, når man tænker på, at han er sådan en maestro. Manden, der bestemmer rytmen hos Barcelona.

Annonce:

Som sin kreative assistent stoler han 100 pct. på Iniesta. Han ville kunne ramme ham med øjnene lukkede. Xavi er noget særligt – verdens bedste midtbanespiller lige nu. Spørg Messi, Ibrahimovic, Eto’o, Villa. De vil fortælle dig det. Ingen er lige så god til at lægge den gennemskærende aflevering og spille én alene med målmanden som Xavi. Som 30-årig er hans sult langt fra stillet. Xavi vil have mere på sin rekordliste. Han har i hvert fald alt, hvad der kræves: en brillant fodboldhjerne, en fænomenal pasningsevne (kort og langt), en strålende førstegangsberøring og eksplosiv fart.



19. Didier Deschamps (Frankrig)

To Champions League-titler: 1993 med Olympique Marseille, 1996 med Juventus.

Han havde gjort det. Olympique Marseilles lille general, som startede sit sportsliv med rugby. Nået helt til historiens første Champions League-finale efter en uforglemmelig sæson.

26. maj 1993, Det Olympiske Stadion i München. 64.400 tilskuere. 25-årige Deschamps venter på kampstart. OM’s motor og afsender; koordinatoren.

Deschamps studerer ansigterne på den anden halvdel af banen. Maldini, Baresi, Donadoni, Rijkaard, Van Basten. Mænd, der alle har været der før, gjort det før, har T-shirten. Capello går rundt ude ved sidelinjen, ikke langt fra Marseille-træner Goethals.

Annonce:

Deschamps selv er uerfaren, men totalt fokuseret. Han ved, hvad han vil ha’. Han kigger rundt på sin egen halvdel. Basile Boli trækker vejret dybt, Marcel Desailly klar til rock ’n’ roll. Abedi Pelé, Rudi Völler og Alen Boksic ser skarpe ud. I det 44. minut tager Marseille føringen. Boli spæner af sted i jubelekstase. Deschamps føler, at hans drøm er ved at blive til virkelighed. Ved slutfløjt bliver det stærke ønske om succes til virkelighed. OM er de første Champions League-vindere. Deschamps modtager trofæet. Han er fortsat historiens yngste anfører til at vinde Champions League.

Tre år efter München vil han vinde trofæet igen. Denne gang med Juventus, men det første kys er altid det bedste. Han kan se tilbage på de store navne hos Milan, klare favoritter mod et fransk hold anført af en lillebitte, uerfaren anfører. At vinde er en sindstilstand.



20. Iker Casillas (Spanien)

To Champions League-titler: 2000 og 2002 med Real Madrid

De hænder, der har kærtegnet smukke kvinder, har også holdt det mest eftertragtede pokal i klubfodbold. Iker Casillas ved, hvordan man skal behandle trofæer. Han blev voksen i Champions League.

19 år og fire dage. Casillas, et produkt af Real Madrids ungdomssystem, spadserer ind på Stade de France. Finalen i Champions League er kun timer væk. Han er den klart yngste målmand, der nogensinde har spillet i sådan en stor kamp. Alligevel er Casillas helt cool og rolig.

Annonce:

Hans første erfaring med turneringen kom, da han som 16-årig knægt sad på bænken mod Rosenborg.

Casillas kom ikke ind, men det var nok at være der med de store drenge. At nyde oplevelsen. Hans tid skulle nok komme.

Annonce:

15. maj 2002, Hampden Park, Glasgow. Livet er mere kompliceret nu for Casillas. Efter at have afløst Bodo Illgner mellem stængerne i Real Madrid har han fortrængt sig selv. Et formdyk. Cesar Sanchez er førstevalg. Så slår skæbnen til. Sanchez bliver skadet i det 68. minut. Real er foran 2-1 mod Leverkusen, men nummer 13 kan ikke spille videre. Casillas overtager han plads, hans ærmer er smøget op, fordi de er for lange. Han er lige pludselig midt i sin anden Champions League-finale. Tyskerne satser alt i de sidste 20 minutter, men Casillas kapitulerer ikke. ’San Iker’ ordner alt, der kommer imod ham. Først får han en hånd på Bastürks tørre spark, der truer med at gå ind i hjørnet. Så får han en fod på et forsøg, da han ellers virker til at være fanget liggende i græsset. Hovedstødet fra det efterfølgende hjørnespark parerer han efter spektakulært fodarbejde. Leverkusen-spillerne og deres fans ser fortvivlede til. Casillas er i gang med en storkamp.

Præstationen sikrer, at Casillas får pladsen tilbage hos Real Madrid. Han har beholdt den lige siden.

Som Gordon Banks engang sagde:

- Casillas reflekser er utrolige. Fortsætter han med at stå så godt, bliver han én af de bedste målmænd i spillets historie.

SE LISTEN 10-6 I MORGEN

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: