Annonce:
Annonce:

Champions Leagues største stjerner 6-10

Champions League-historien er spækket med stjerner. Se her hvem der er med på listen, nu hvor vi nærmer os toppen af toppen

Messi er en af de helt store, nutidige spillere. Han har vundet Champions League to gange med Barcelona (foto: AP)
Messi er en af de helt store, nutidige spillere. Han har vundet Champions League to gange med Barcelona (foto: AP)
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Champions League

Ekstra Bladet har valgt at trække denne artikel, da det ikke er lykkedes at verificere hovedforfatterens identitet. Grunden til, at der fremgår en journalist fra Ekstra Bladet på samme byline er udelukkende, at den pågældende Ekstra Bladet-journalist har oversat interviewet og gjort den klar til publicering online. Ekstra Bladet beklager.

Mandag bragte Ekstra Bladet første del af en serie om de 50 største spillere i Champions League-historien.

I dag bringer vi listen fra seks til 10.

Se her hvem der ellers er på listen

Fra 11 til 20

Fra 21 til 30

Fra 31 til 40

Fra 41 til 50

5. Fernando Morientes (Spanien)

Tre Champions League-titler: 1998, 2000 og 2002 med Real Madrid

Annonce:

Fernando Morientes har altid leveret i Champions League. Den store angriber vandt trofæet tre gange med Real Madrid, men han viste også sig selv godt frem i turneringen med andre klubber. Hans karrieres højdepunkt var åbningsmålet i finalen i 2000 mod Valencia. Salgado stod for indlægget, Morientes for afslutningen med hovedet ved den bagerste stolpe. I Madrid var Morientes en publikumsdarling. Han fik sig et godt venskab med klublegenden Raúl, men i 2005 – efter otte år på Bernabéu – blev han lånt ud til AS Monaco, fordi den nye træner Carlos Queiroz ikke mente, at der var brug for ham.

I fyrstedømmet fortsatte Morientes med at gøre, hvad han er god til: score mål.

Helt sensationelt hjalp han sin nye klub til at nå Champions League-finalen. Han scorede ni mål på vejen - inklusive to i kvartfinalen, der var med til at slå hans arbejdsgiver Real ud. Han fik dermed gjort sit regnskab op med Queiroz. Han sluttede som turneringens topscorer, men FC Porto satte en stopper for hans drøm om en fjerde Champions League-triumf.

6. Roberto Carlos (Brasilien)

Tre Champions League-titler: 1998, 2000 og 2002 med Real Madrid

Den venstre fod, den lynende fart, de kanonkugler der brækkede i luften og fik målmændene til at slå huller i den tynde luft og nettet til at spændes til bristepunktet.

Annonce:

Det var altid en fornøjelse at følge Roberto Carlos. Han er stadig det perfekte eksempel på den moderne back. Roberto Carlos da Silva Rocha – født i fattigdom på en kaffeplantage og navngivet efter en brasiliansk sanger af sin mor – var den første af sin slags. Nådesløs i forsvaret, uforlignelig og ustoppelig på venstreflanken, og så disse varemærke-frispark. Alle dem, der nu står i hans skygge, moderne backer med en vigtig rolle i angrebet - Maicon, Gregory van der Wiel, Sergio Ramos, Michel Bastos – blev alle inspireret af Roberto Carlos.

Han arbejdede i Real Madrids venstre side i 11 sæsoner og vandt tre Champions League-titler. Hans mest mindeværdige øjeblik var i 2002-finalen, da hans snød sin direkte modstander og lobbede bolden ind til Zinedine Zidane, der scorede Champions Leagues bedste mål nogensinde. Her i sin karrieres sene efterår er han tilbage i hjemlandet hos Corinthians. Resten af verden må nøjes med at tænke tilbage på uforglemmelige øjeblikke af eksplosion og de utrolige spark.

7. Lionel Messi (Argentina)

To Champions League-titler: 2006 og 2009 med Barcelona

Annonce:

Så ung og alligevel så fantastisk. Så ung og alligevel så mange trofæer. Indimellem ligner han bare en dreng, men han er faktisk verdens bedste spiller. Så mange sæt øjne betragter ham. Kun ham, den nye Diego Maradona. Så god så ofte, uforlignelig, stående med bolden limet til fødderne. Dansende i piruetter rundt om forsvarsspillere, der kun tænker på at skære ham ned. Et slangehug af et spark, blind over for alt andet end at score.

Han scorede med hovedet i 2009-finalen. Med hovedet. En mand, der ikke en gang er 170 centimer høj scorede med hovedet. Det burde faktisk ikke kunne lade sig gøre, men han gjorde det. I en finale, hvor alle fokuserede på to spillere. Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, som dengang stadig var i Manchester United. Messi fik Ronaldo til at se gennemsnitlig ud. Enhver berøring var god. Han scorede 11 gange i Champions League den sæson. Det gjorde ham til den yngste topscorer i Champions League-historien. Hvor enkelt kan du få spillet til at se ud? Ingen kan få det til at se enklere ud end Messi. Så ung og alligevel så fantastisk. Så ung og alligevel så mange trofæer – og stadig flere på vej. Verdens bedste spiller er slet ikke færdig.

8. Fernando Hierro (Spanien)

Tre Champions League-titler: 1998, 2000 og 2002 med Real Madrid

Annonce:

Du vinder intet uden en klippe bagude. Fernando Hierro var i mange år en klippe for Real Madrid i et perfekt samarbejde Manuel Sanchis.

Hierro var en forsvarsspiller med stil, men nådesløs når situationen krævede det. Og han havde endnu et våben. Mål. Hierro kunne score, som midterforsvar eller som defensiv midtbanespiller. Han scorede over 100 mål for Real.

Han er den sidste Real Madrid-anfører, der har løftet Europas mest eftertragtede klubtrofæ op mod himlen. I 2002, på Hampden Park, Glasgow. To år efter han bare spillede seks minutter af finalen mod Valencia. Hierro pressede sine læber mod trofæet og løftede det helt op i skyerne. Ved sin side UEFA-præsident Lennart Johansson, bag ham en byge af fyrværkeri og konfetti fra kanoner. Det regnede den aften i Glasgow, da Hierro kronede sin karriere. Et hattrick af Champions League-trofæer; noget du aldrig glemmer.

9. Ryan Giggs (Wales)

To Champions League-titler: 1999 og 2008 med Manchester United

Annonce:

Den walisiske troldmand har været fast mand hos Manchester United i tyve år. Han var nødt til at lave en tilbygning i sit hjem for at have plads til alle sine trofæer. De vigtigste er, selvfølgelig, de to Champions League-medaljer. Den første fik han på Camp Nou i 1999, da United spillede en af de mest mærkværdige finaler nogensinde.

I det 91. minut – bagud med et mål til Bayern München – fyrede han et spektakulært skud af sted, som Sheringham rettede i mål. Resten er historie. Giggsy, flittig, elegant og med et alvorligt blik, har vundet så mange medaljer og så meget beundring, at det nærmest er umuligt at fremhæve enkelte ting. Men lad os prøve alligevel: Bortset fra Raúl er han den eneste, der har scoret i 14 Champions League-sæsoner. Han har rekorden for fleste kampe for Manchester United, han har flest assist, han var den første til at score 100 Premier League-mål for klubben. Waliseren er den spiller i den engelske fodboldhistorie, der har vundet flest medaljer. 11 mesterskaber – og han var fast mand hver gang.

Annonce:

Han blev født I Cardiff. Hans far spillede rugby, men Ryan var mere interesseret i et andet spil. Han spillede på gaden, brugte meget tid hos sine elskede bedsteforældre. År senere, i 1986, så Alex Ferguson igennem sit vindue på kontoret én score hattrick mod et af Uniteds ungdomshold. Det var Ryan Giggs.

Ferguson havde allerede fået et tip om talentet, men det var første gang, at han selv havde set ham, og han tilbød straks Giggs en ungdomskontrakt. Starten på et smukt partnerskab, der stadig eksisterer den dag i dag. Giggs, som var mere populær end David Beckham, er nu en levende legende i klubben. Han har spillet over 800 kampe, og uret tikker stadig. Den enestående 11’er pryder også Champions League i denne sæson. Ferguson føler, at han stadig er et stort aktiv.

- Jo ældre du bliver, jo mere sætter du pris på, hvad du har, siger Giggs og fortsætter:

- Jeg værdsætter hver eneste ekstra sæson mere end nogensinde.

10. Marcel Desailly (Ghana/Frankrig)

To Champions League-titler: 1993 med Olympique Marseille og 1994 med AC Milan

Annonce:

Den første spiller til at vinde to Champions League-titler i træk. Først i 1993 med Marseille mod Milan – den seneste gang en fransk klub vandt pokalen – så med Milan mod Barcelona. Desailly spillede samtlige minutter i begge finaler, der begge er mindeværdige. Barcelona – det bedste hold den sæson – 4-0. Den i Ghana fødte Desailly scorede det sidste mål den aften, og det var et, der fortalte alt om spilleren Desailly. Han stødte med frem fra midtbanen, men der virkede ikke til at være fare på færre med så mange Barcelona-spillere omkring ham. Men Desailly kæmper sig forbi dem. Med den frygtindgydende muskuløse krop, der føltes som en mur, når den kom i vejen for dig. Desailly skabte plads til sig selv, fik bolden fra Albertini og følte den op i hjørnet bag målmand Zubizarreta.

Desailly skulle senere blive Europa- og Verdensmester med Frankrig. Manden, der var lykkeligere i forsvaret end på midtbanen, er stadig charmerende og vild med sporten. Under VM i Sydafrika var han den klart mest empatiske fan blandt alle ekspertkommentatorerne. Et frisk pust på ITV med sit vidunderlige smil. Og når du så på ham, ville du aldrig kunne gætte, at han ikke har spillet i fire år.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
BREAKINGBREAKING
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: